“We do have this extraordinary power – I mean the power of imagination. (…) But I believe that we systematically destroy this capacity in our children.” - Sir Ken Robinson, førende foredragsholder inden for postmoderne uddannelse.
Den østrigske dokumentarist Erwin Wagenhofer har i sine tidligere film taget fat i forskellige problemstillinger ved globalisering (mere specifikt manglen på mad og penge), og beskæftiger sig i sin nye film med, hvorfor vores kreativitet er forsvundet. Det korte svar: Uddannelsessystemet dræber den.
Alphabet er sidste film i Wagenhofers dokumentariske trilogi, der indtil videre har indeholdt de vidtspændende film We feed the World fra 2005, der til dato er Østrigs største succes inden for dokumentarfilmgenren, og Let’s Make Money fra 2008. Kortene på bordet, så ringer navnet Wagenhofer ikke mange klokker i mit mentale filmbibliotek, men det vil det nu.
Selvmord på universitetsniveau
Filmen sætter fingeren på pulsen, når det kommer til, hvad der sker med vores børn lige nu i det uddannelsessystem, vi har designet til dem for uendeligheder siden. Wagenhofer har været i Kina, Frankrig, Tyskland og Spanien, for at finde de professorer, studerende og foredragsholdere, der kan fortælle og vise kernen af det, der er det påståede problem med vores uddannelsessystem.
…og måske har instruktøren været for vidt omkring. Der bliver brugt umådelig lang tid på en reportage fra Kina, hvor de kinesiske studerende har et tilsyneladende dybtliggende had til skolen fra barnsben af, og hvor der er mange tilfælde af selvmord hvert år som følge af stress og ydmygelse ved de skriftlige prøver til universitetet.
Hvis man bare med et halvt øre har lyttet med i debatten om vores nuværende uddannelsessystemer i de seneste år, så er problematikken i Kina og resten af det moderne Asien ikke fremmed for en, og derfor bliver det første stykke af filmen ret træls at komme gennem.
Tegnelaboratoriet
Filmen falder fra hinanden, når den bliver ved med at pege fingre i stedet for at komme med løsninger. Det er når filmen fremstiller de små fortællinger og løsningsorienterede teorier, at den rammer plet og overbeviser tilskueren om dens ret til en plads i vores bevidsthed. Et brillant eksempel er et besøg hos tegnelaboratoriet i Paris. “Hvad i alverden er det?”, spørger tilskueren temmeligt skeptisk. Godt du spørger.
Arno Stern har i 60 år arbejdet på hans selvopfundne tegnelaboratorium, hvor børn kommer ind for (ja, du har gættet det) at tegne. Det lyder umiddelbart absurd og ubrugeligt i sammenhængen, men jo mere man lytter til Stern, jo mere forstår man, hvor meget hans arbejde kan fortælle om børns kreativitet(-s deroute).
Det er hjerteskærende at se ham bladre gennem årtiers børnetegninger og konkludere, at børn nutildags har mistet deres kreativitet. “Nu ser børn på et hvidt lærred, som en opgave der skal løses. Der er ingen kreativitet, ingen fantasi.”.
Tag et stykke papir og prøv at tegne noget. Lige hvad du føler for. Det er skræmmende, hvor meget lettere det er at tegne firkanter end en enhjørning, og det er lige netop eksempler som tegnelaboratoriet, der gør Alphabet til at dokumentar værd at følge med i.
Filmen har de rette ingredienser til at fortælle en nærværende, medrivende og intelligent historie om vores forfærdelige uddannelsessystem, men drukner i for mange foredrag fra mænd i jakkesæt og dyre kuglepenne og beviser, at Wagenhofer selv måske har mistet lidt af sin kreativitet i løbet af sin skolegang.
En sidste bemærkning
Er du ikke overbevist om, eller får du ikke tiden til, at bruge din næste fredag aften i biografens mørke, så brug knap 20 minutter på at lytte til uddannelseseksperten Ken Robinson fortælle om vores forsvundne kreativitet under en TED Talk. Det er forelæsning, når det er allerbedst og opsummerer filmens pointe på en meget elegant og (i særdeleshed) britisk måde: http://www.ted.com/talks/ken_robinson_how_to_escape_education_s_death_valley
NB: Filmen vises i Gloria Biograf, Vester Vov Vov, Biffen Nordkraft, Gentofte kino, Øst for Paradis og Nicolai Bio i Kolding.