Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Hvis jeg nogensinde ser den kvinde igen, sparker jeg hende i bollerne”. Ja, så er linjen da lagt. Citatet stammer fra Carters far og kvinden han omtaler er Carters mor. Sagen er den at Carters forældre er skilt, og de tåler bestemt ikke hinandens selskab. Men nu hvor Carters bror Trey skal giftes, er der vel ingen vej uden om at far og mor skal deltage i samme begivenhed. Derfor sætter Carter, for Treys skyld, sig for at sørge for at deres forældre kan holde bare en dags våbenhvile og lade Treys bryllup gennemføre helt efter bogen. Carter er klar over at det bliver en stor mundfuld, og da tingene tager en kovending, gør det kun sagen langt værre...
Vi befinder os i den letbenede komedie-genre, med lidt humor og tvists hist og her. Der er tale om et ualmindeligt godt match mellem Richard Jenkins (Jack Reacher, Burn After Reading, The Visitor) og Catherine O'Hara (Alene Hjemme) som Carter og Treys far og mor. De kan skændes og svine hinanden til så det brager. Carter spilles af Adam Scott (The Aviator) som snart kan opleves i Hot Tub Time Machine 2, sammen med Clark Duke, der her spiller Trey. De er tilpas troværdige som brødreparret som kommer på overarbejde, i henhold til at tøjle deres forældre. Siden blander bl.a. navne som Jessica Alba og Ken Howard sig også.
Filmen har charme og morsomme optrin, men desværre udleves dette bedst i filmens indledning. Der er som om at jo flere karakterer vi skal præsenteres for, jo længere væk kommer vi fra kernen i historien. Det er på alle måder en skam, for rammen var ellers lige på plads. Klimakset med Treys bryllup bliver nu blot en lettere luftig ting, for alle brikkerne er faldet på plads. Der er ikke mere at komme efter, og hvis man havde håbet på at jokes og misforståelser var eksploderet, så må man være forberedt på at blive en anelse skuffet. Filmen ender mere som et romantisk drama om at holde på familiens former. Familien udvikler sig så at sige i den gale retning, i forhold til den stil A.C.O.D ellers forsøger at sælge sig på. Lidt groft sagt, så ligner det nærmest at der har været to instruktører på filmen, hvor der er vagtskifte halvvejs.
Oven i hatten er der puttet en sidehistorie ind omkring en såkaldt Dr. Judith (spillet af Jane Lynch), som forfatter psykologiske bøger om den dysfunktionelle familie. Denne del fylder en pæn sjat, men er i sidste ende ret så ligegyldig i det store hele. Lige så velfungerende filmen kommer fra land, lige så langsomt dykker den i niveau. Summa summarum så ender denne signatur på blot 2 stjerner, da jeg anser det som forholdsvist problematisk at filmens første fjerdedel er godkendt, mens resten glider ud af hænderne på instruktør Stuart Zicherman.
Udgivelsen rummer mere ekstra materiale end man måske lige kunne have regnet med, når der nu er tale om en mindre film med et beskedent antal spilleminutter. Du kan finde en række samtaler om filmen med skuespillerne og holdet bag. Her er også slettede scener, og en hel masse andet at fordybe sig med i de i alt 8 tilvalg. Overraskende fyldig afdeling.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
