Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

A Dog's Way Home

18. september 2019 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

A Dog's Way Home billede

Sød og sjov dyrefortælling, men også MEGET børnevenlig.

En af de bedre filmminder jeg har fra min barndom er børnefilmen Homeward Bound: The Incredible Journey (1993) bedre kendt som Den Fantastiske Hjemrejse. To hunde og en kat der skal finde hjem til deres familie på tværs af USA. Det var rigtige dyr, men der blev lagt stemme til dem, så det virkede som om de kunne kommunikere med hinanden. For et par år siden fik den et gensyn, og den kunne altså stadig et eller andet eller måske blev jeg bare ramt af nostalgi. A Dog’s Way Home er stort set den samme handling og kommer fra forfatteren W. Bruce Camerons hånd. han har også skrevet A Dog’s Purpose, A Dog’s Journey og A Dog’s Promise, hvor af de to første også er blevet filmatiseret. De har dog ikke nogen direkte kobling til A Dog’s Way Home. Selvom A Dog’s Way Home ikke umiddelbart er en film man sætter på som voksen, så kan jeg sagtens forestille mig, at den vil fungere rigtig fint, hvis man ser den i fællesskab med børn, da filmen faktisk er en både sjov og rørende fortælling, men også meget børnevenlig, hvilket alderskravet på 7 år også vidner om.

Filmen handler om hunden Bella, der bliver adopteret af mennesket Lucas, men da hendes race ikke er lovlig at holde inden for bygrænsen, er hun nødt til at blive passet hos Lucas’ onkel, mens Lucas finder en ny bolig til dem. Det forstår Bella dog intet af, og hun flygter derfor for at finde hjem til Lucas igen; en rejse på over 650 kilometer gennem USA’s barske natur. Her støder hun både på andre hunde, andre dyr og forskellige mennesker der alle vil hende noget forskelligt.

A Dog’s Way Home minder altså på mange måder om den førnævnte Homeward Bound og ikke nok med, at handlingen er den samme, så fungerer fortælleren lidt på samme måde. Her er det Bella, der er fortælleren, og det hendes stemme der fortæller alt, hvad Bella tænker og føler. Stemmen bliver leveret af Bryce Dallas Howard, og selvom hun både er en kendt stemme og et kendt navn, så bliver det bare lidt for overforklarende en gang i mellem, når Bella skal fortælle alt. Samtidig ville meget af filmen også have været uden dialog, hvis ikke Bella havde været fortæller, og så var filmen alligevel nok blevet for kedelig, så det er lidt en svær balancegang filmen her bevæger sig ud på. På Bellas rejse hjem møder hun som sagt forskellige mennesker og dyr, både gode og onde. Hun støder ind i glubske ulve, bliver venner med en puma, møder en hjemløs mand der tager hende til sig i en periode, et homoseksuelt skiløberpar som hjælper hende ud af en lavine og mange flere. På trods af møderne med de mange forskellige mennesker og dyr, så er Bellas konstante mål at finde hjem til Lucas igen, og det er på ingen måde svært at gætte, hvordan det ender i sådan en familiefilm. Det betyder måske heller ikke så meget, for det er sjældent målet, men selve rejsen til målet, der er det vigtigste og mest spændende. A Dog’s Way Home bliver på ingen måde en ny familieklassiker, men den er stadig hyggelig, spændende og rørende nok til at den godt kan være et kig værd sammen med børnene. Derfor scorer filmen også en solid middelkarakter på 3 stjerner.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af A Dog’s Way Home indeholder følgende ekstramateriale:
- Deleted Scenes
- An Unforgettable Journey
- Dog Days: Shelby’s Production Diary
- DIY Doggie Treats with Shelby



Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: A Dog's Way Home
Original Titel: A Dog's Way Home
Premieredato: 30. maj 2019
Instruktør: Charles Martin Smith
Skuespillere: Ashley Judd John Cassini Barry Watson Edward James Olmos Wes Studi Chris Bauer Brian Markinson Patrick Gallagher Alexandra Shipp Rolando Boyce Jonah Hauer-King Motell Gyn Foster Broadus Mattison Cesar De León
Spilletid: 96 min.
Selskab: Colombia Pictures, Universal Studios, 2019
Genre: Adventure , Drama , Familie
Link: https://www.adogswayhomeparents.com/






banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...