Skriv en kommentar
For 10 ½ år siden anmeldte jeg her på siden en koncert. A-ha’s allersidste koncert nogensinde var blevet tilgængelig på dvd, og der var næsten fuldt hus. Både blandt publikum i salen, men så sandelig også på karakterbarometeret. Heldigvis holdt det ikke stik. Den norske trio lever og spiller stadig i bedste velgående. I live og rigtig live. Faktisk står de atter på dansk grund i 2022, når Royal Arena er rammen. Sidst de var i landet foregik det i smukke Tivoli i hovedstaden. Jeg var til stede dengang og pakker også rygsækken til april. Faktisk var Hunting High And Low mit allerførste kassettebånd. Her snakker vi året 1985 og ”Take On Me” var her og der og alle vegne. Det er den sådan set stadig, for signatursangen er blevet et verdensomspændende og slidstærkt hit. Sikke en kickstart, og status for nu er over 50 millioner solgte albums. Morten, Magne og Pål (nu Paul) var talk of the town og at finde på ethvert pigeværelse i 80’erne i plakatform. Hvordan er status så mange år efter? Det kan du se i biograferne i form af A-ha: The Movie.
Dokumentaren er en særdeles grundig en af slagsen. Vi følger bandmedlemmernes opvækst, hvilke ting de er præget af og den samtid, som trioen er børn i. Vi hører om hvordan de mødtes, deres arbejdsmetoder og hvad der driver dem. Vi får fortalt om forbilleder som The Doors, Queen, The Beatles, Jimi Hendrix og Uriah Heep og om jagten på det store gennembrud i udlandet, inden ”Take On Me” strøg til tops overalt. Der bliver også fortalt om uenigheder med pladeselskabet, æren i at skrive en James Bond-temasang og om bandmedlemmernes roller. Jo, der er rigeligt med aspekter i fortællingen om A-ha.
At være feteret og blandt de største kendisser uden for Norges grænser er ikke en dans på roser. Man bliver også slidt af at gå op og ned af hinanden. Morten har aldrig ro, bortset fra når han bliver transporteret rundt i chaufførbil. Pål og Magne er uenige om rettighederne til bagkataloget. Der opstår uenighed om, hvornår det er tid til at gå i studiet. Bandet splittes, hvor Morten går solo og Pål og Magne danner nye bands og sideprojekter. Stemningen er mildest talt på nulpunktet og der er ingen live-optrædener overhovedet mellem 1994 og 1998.
Stormen raser ikke længere. A-ha får vendt skuden og får et større hit i 2000, laver siden anmelderroste plader og bands som Coldplay, U2, Oasis og Kanye West erklærer sig A-ha-fans og skaber derigennem en fornyet hype. I 2005 spiller A-ha for 200.000 mennesker i Berlin i forbindelse med Live 8. De tre medlemmer kan pludselig tåle hinandens nærvær igen. Lige indtil det går galt igen i 2009 og en fyring truer bandet. Så galt går det ikke, men kemien er anstrengt og A-ha opløses samme år. 5 år senere står de dog atter på scenen sammen og allerede i 2015 vælter de mildest talt Rock in Rio og udgiver ny musik. Opture og nedture i et væk, men A-ha består altså stadig.
Dokumentaren tager os kronologisk helt frem til vor tid. Undervejs krydres fortællingen med albumcovers og årstal, så vi ved hvor vi befinder os. Dertil kommer naturligvis alle nævneværdige hits, og dem er der så vildt mange af, at jeg vil nøjes med at fremhæve ”The Sun Always Shines On T.V., Lifelines, Cry Wolf, Touchy!, Stay On These Roads, Scoundrel Days, Summer Moved On, Manhattan Skyline, The Living Daylights, Train Of Thought, I’ve Been Losing You, East Of The Sun, Foot Of The Mountain og You Are The One”. En tour de force ud i bandets historie, som helt sikkert vil vække minder og sikkert også byde på input, som du ikke var klar over.
