Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

A Mighty Heart

14. september 2007 af Jeppe Krogh

4 stjerner Skriv en kommentar

A Mighty Heart billede

Filmen om reporteren Danny Pearls idealistiske arbejde i Pakistan og senere kidnapning er en medrivende og interessant, men den mangler at blive sat i en større kontekst – menneskeligt og politisk.

Michael Winterbottom er en af de mest interessante instruktører i Storbritannien i dag – og nok den mest hårdtarbejdende. Han laver ca. en film om året, og de fleste af dem er politiske, lavet billigt uden om de store studier og filmet på kort tid. Winterbottom er mest kendt herhjemme for Welcome To Sarajevo (1997), 24 Hour People (2002) og Road To Guantanamo (2006).

A Mighty Heart er optaget på location i Pakistan, Indien og England. Især optagelserne i Pakistan løb ind i mange problemer for filmholdet, men instruktøren insisterede på at gøre det pga. realismen. Store dele af filmen er derfor filmet på de samme gader og steder, som Danny Pearl havde sit virke som journalist. Filmen er baseret på Dannys enkes bog, og begivenhederne ses fra hendes synspunkt.

En Michael Winterbottom-film er aldrig uinteressant, men med sådan et arbejdstempo er det også så som så med mesterværkerne. A Mighty Heart er på mange måder en god film, der fortæller os om efterforskningen på Danny Pearls kidnappere og om Marianes brave kamp mod det uundgåelige svar. Denne seer kunne godt tænke sig at historien blev sat mere i en politisk kontekst i den muslimske verden.

Filmens styrke er instruktørens (og Angelina Jolies skuespil selvfølgelig) portrættering af Mariane Pearls maskering af sin magtesløshed med en kølig og velovervejet ambition om at få sin mand hjem sikkert. En storstilet aktion sættes i værk for at få Danny hjem – amerikanere såvel som lokale pakistanere arbejder sammen. Medlevende er det, men filmens historie sættes sjældent i en større kontekst, og filmen folder sig derfor ikke for alvor ud.

Der er mange kulturelle indblik i lokale skikke og personbeskrivelser af lokale. Vi ser antydninger af fordomme – såvel fra vestlige som fra muslimer – og overgangen fra de den uskyldige utopia af at kunne leve i fred sammen er på smukkeste vis antydet med de gentagne klip af et legende barn i Marian Pearls hus.

A Mighty Heart – som er produceret af Brad Pitt – har igen sat det svære hverv som journalist i ustabile områder på dagsordenen – og især Danny Pearls sørgelige skæbne. Det er et vigtigt emne, og filmen formår at ophøje Dannys historie til en tragedie. 4 stjerner ud af 6 får Winterbottoms nyeste politiske svada.

Titel: A Mighty Heart
Original Titel: A Mighty Heart
Premieredato: 14. september 2007
Instruktør: Michael Winterbottom
Skuespillere: Dan Futterman, Angelina Jolie, Archie Panjabi
Spilletid: 100 min.
Selskab: Paramount Vantage, Plan B Entertainment, Revolution Films
Genre: Drama
Link: http://www.amightyheartmovie.com/
Historien fortalt af Mariane Pearl.
Historien fortalt af Mariane Pearl.
Danny og Mariane da de blev gift.
Danny og Mariane da de blev gift.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...