Skriv en kommentar
Stilfærdig prisvinder
Når projektet er vellykket, kan den mest simple fortælling være garant for den største forløsning. Film, der viger bort fra narrative krumspring, oplagte klichéer og overlæs af effekter. Og dermed har den enestående egenskab, at de tvinger publikum til at tænke.
En sådan film er A Simple Life. Med en uhyre stram og enkel handling befinder det meste sig mellem linjerne i dette stilfærdige drama, der med rette kan promovere Hong Kong som filmisk garant for andet end hårdtslående næver og højtflyvende cirkelspark. Filmen har da også vundet et utal af priser blandt andet på filmfestivalerne i Hong Kong og Venedig.
Husholderske gennem fire generationer
Ah Tao (Deannie Ip) har været husholderske hos den samme familie i 60 år. Fire generationer er blevet passet, plejet og opvartet af hendes loyale væsen. Mens resten af familien er blevet spredt på kloden, er Roger (Andy Lau), en middelaldrende filmproducer, det eneste resterende medlem af familien, der stadig bor i Hong Kong.
Rutinerne mellem Ah Tao og Roger er så indgroede og rutineprægede, at alt foregår mekanisk – ofte uden at udveksle hverken ord eller blikke. Når Roger holder sin skål op i luften, ved han, at Ah Tao står parat med te-kanden. Business as usual.
Her vækkes den første fordom: For karrieremennesket Roger er husholdersken et irriterende men nødvendigt element i hverdagen.
Efter et hjerteanfald insisterer Ah Tao på at komme på et hjem for ældre. Den hongkong’ske version af dette er et lettere klaustrofobisk kaos, hvor privatliv er et fremmedord, og de gamle forbytter deres forlorne tænder hurtigere end man kan nå at sige senil-dement.
Her vækkes den anden fordom: I en hektisk metropol er ældre borgere reduceret til rynkede kroppe, der mod betaling bliver madet og skiftet på klokkeslæt.
Omvendte roller
For både Ah Tao og Roger er dagligdagen nu ændret drastisk. Ah Tao skal forholde sig til ældrecentrets mildest talt spraglede persongalleri og til det faktum, at hun nu skal lade andre hjælpe sig – og ikke omvendt. Roger er nu ansvarlig for de små ting i sit eget liv – ting som at vaske tøj kan kun klares ved at læse manualen til vaskemaskinen, for han har aldrig prøvet det selv.
Roger besøger ofte Ah Tao og tager hende med på gå-ture og restaurantbesøg. Nu, hvor det gamle herre-tjener-forhold er vendt på hovedet, bruger det umage par tiden på at grine, drille hinanden og genfortælle gamle historier. Selv om det forbliver usagt, bliver det tydeligt, at Ah Tao har været til stede ved hvert eneste skelsættende øjeblik i Rogers liv. Og lige så simpelt som filmens titel indikerer, bliver det tydeligt, at Ah Tao og Roger er de to vigtigste personer i hinandens liv.
Humanistisk realisme
Samspillet mellem Deannie Ip og Andy Lau (der på dansk grund er mest kendt for sin medvirken i Infernal Affairs fra 2002) er uovertruffen. Som trofast tjenerinde, der selv i dyb sygdom takker stædigt nej til almisser, leverer Deannie Ip en uhørt troværdig præstation. Hendes mange festival-priser er fortjente.
Stilen og tonen i filmen er på en gang både menneskelig og varm og nøgternt registrerende. Man fristes til at kalde den humanistisk realisme.
Det smukke i hverdagen
A Simple Life er gribende uden at forfalde til hverken melodrama, eksplosioner eller karikerede pointer. Langsomt men sikkert udfolder den snorlige historie sig til et troværdigt billede af omsorg, alderdom og hengivenhed fortalt i øjenhøjde. Samtidig er det forfriskende at få demonteret de fordomme, man opbygger gennem filmen. Man forventer instinktivt en eskalering af kriser, et klassisk point of no return. Der er langt fra Hollywood til Hong Kong. Men det siger mere om os, der ser filmen. I stedet er her en film om alt det smukke og vigtige i hverdagen og livets cyklus.
For nogle vil filmens rolige tempo muligvis kræve en portion tålmodighed, men belønningen venter: Man forlader biografen med fornyet håb på menneskehedens vegne. Intet mindre.
