Skriv en kommentar
Den Algiersk fødte instruktør Rachid Bouchareb fortæller den glemte historie om en lille gruppe soldater. Filmen viser et flerfacetteret billede af grundene til, hvorfor man kæmpede under anden verdenskrig. Vi har utallige gange fået den amerikanske version i film som John Fords klassiske ”They were expendable” (1945) og nyere anden verdenskrigsfilm som spielbergs ”Saving Private Ryan” (1998) og Eastwoods ”Flags of our Fathers” (2006). Det er nu heller ikke i sig selv et unikt fænomen, at europæisk film skildrer anden verdenskrig, snarere tværtimod. Men Boucharebs gode gerning består i at fortælle krigshistorien fra nogle af de glemte kæmpendes synsvinkel, dem der ikke helt tilhørte en nation, men alligevel var en del af den og dermed også krigen.
I de sidste år af anden verdenskrig følger vi en gruppe nordafrikanske soldater, der kæmper for et frit Frankrig. Selvom de ikke har været i selve Frankrig, er de med landet i tanken og som perifere koloniborgere.
Filmen beretter om en minoritet, der kæmper for en sag, de tror på. Men i mødet med sandheden i skyttegraven begraves deres drømme om et frit Frankrig i racisme og en behandling som mindreværdige i forhold til deres indfødte franske brødre. Filmen er på mange måder en klassisk krigsfilm, men dens diskussion og skildring af de uretfærdige ofre, som de muslimske soldater må give for et Frankrig, der ikke er meget for at anerkende dem som ligeværdige, er i sig selv prisværdig.
Bouchreb, der har instrueret film som ”Poussiéres de vie” (1995) og "Little Senegal" (2001), kendes også som producer på den egenartede franske instruktør Bruno Dumonts film, hvis seneste film ”Flandres” (2006) skildrede en nutidig krig i mellemøsten.
Skuespillet leveres af et stærkt team, der sammen vandt en pris i Cannes sidste år. De fleste af navnene er ukendte i dansk sammenhæng, men mange vil genkende Jamel Debbouze fra Jeunets ”Amelie” (2001) og Samy Naceri fra den hæsblæsende actionfilm ”Taxi” (1998), der var skrevet af Luc Besson.
Skuespillet og filmens modige måde at gribe anden verdenskrig an på giver filmen dens kvaliteter, og det gør filmen til en meget seværdig film om patriotisme og nationalisme i en racistisk verden.
