Skriv en kommentar
Nogle gange overgår virkeligheden fiktionen. Det burde også være tilfældet her, hvor Jeffrey Manchester begår hele 45 røverier mod McDonald’s-restauranter – åbenbart med et venligt sind. Endnu mere vanvittigt er det, at han efter sin flugt fra fængslet formår at bo i en Toys “R” Us i seks måneder. Ja, det er sådan set handlingen i Derek Cianfrances seneste film Roofman.
Jeffrey Manchester (Channing Tatum) er tidligere soldat og far. For at give sine børn et bedre liv vælger han at bryde ind i McDonald’s via taget og røve restauranterne. Det ender naturligvis med fængselsstraf, men selv dér viser han sig snu nok til at bryde ud. Han flytter derefter ind i en Toys “R” Us, hvor han følger medarbejderne tæt – og især får øje på den enlige mor Leigh (Kirsten Dunst), som han snart udvikler et forhold til.
Channing Tatum bliver nok aldrig den største karakterskuespiller, men han har både sans for humor og en naturlig charme. Derfor er han også det perfekte valg til rollen som Jeffrey Manchester – en mand, der nærmest undskylder for sine forbrydelser. Tatum har både grin og selvironi med sig, uanset om han løber halvnøgen rundt i en legetøjsbutik eller fyrer en dårlig far-joke af.
Man kan roligt sige, at dette ikke er en dokumentar. Derek Cianfrance har højst sandsynligt pyntet en del på historien og dens i forvejen utrolige forløb. Det er stadig svært at forstå, hvordan nogen kan bo i en legetøjsbutik i halve år uden at blive opdaget – eller færdes frit i offentligheden, uden at nogen genkender ham fra TV. Ja, det lyder næsten for utroligt til at være sandt.
Alligevel formår filmen at finde noget charmerende i sine karakterer, selvom det hele forbliver lidt overfladisk. Vi lærer aldrig Jeffreys sande jeg at kende eller forstår, hvorfor det netop skulle være McDonald’s, han røver. Jeffrey virker hverken brutal eller kynisk nok til at være en egentlig kriminel, og hans motivationer forbliver slørede. Til gengæld er kemien mellem Tatum og Dunst så naturlig, at man let tilgiver filmens løse tråde. ”Roofman” fungerer bedst som et sympatisk portræt snarere end et realistisk drama.
“Roofman” er en sympatisk og velspillet film, der balancerer let og mørkt på den måde, kun Derek Cianfrance kan. Den charmerer, men graver sjældent dybt. Måske er det netop derfor, den er så let at holde af. Channing Tatum og Kirsten Dunst har et fint samspil, og Peter Dinklage er sjov som den hårde butikschef. Filmen lever på sin humor og charme – og så heller ikke meget mere.
