Skriv en kommentar
19-årige Sarah er på vej på ødegårdsferie med sine forældre. Dybt inde i de svenske skove med solskin og fuglekvidder ånder alt lutter idyl. Men netop som familien forlader civilisation og mobildækning, opdager Sarah, at der er blevet delt en sexvideo af hende fra en fest aftenen før. Uden forbindelse til omverdenen er Sarah magtesløs og kan intet stille op for at forhindre videoen i at sprede sig. Desperationen stiger, og hendes verden falder langsomt fra hinanden, i takt med at familiens hemmeligheder dukker op til overfladen og viser hvordan forfængelighed og skam kan skubbe mennesker helt ud til kanten.
Afskåret er en tankevækkende film, der kredser om hemmeligheder, hævnporno, og hvordan det er at leve i en tidsalder, hvor vi er online 24/7, og alt bliver filmet og delt. Det er Anders Fløes debut som instruktør, og manuskriptet er skrevet i samarbejde mellem Anders Fløe og Nikolaj Sonqvist, der begge ligeledes står bag produktionen. Filmen er lavet på et minimalt budget, uden støttekroner, og er hele vejen igennem drevet af frivillige kræfter. Det er der kommet en imponerende film ud af, hvor man ikke er i tvivl om højt engagement hele vejen rundt.
Afskåret er optaget kronologisk over 21 dage, med begrænset adgang til omverdenen for både skuespillere og filmfolk, for at gøre det muligt for alle at leve sig helt ind følelsen af at være langt fra alting. Samtidigt fik skuespillerne manuskriptet uden slutning, så de kun vidste det samme, som de karaktere, de spiller. Det er godt fundet på, og måske derfor skuespillet har en realisme over sig, der gør karaktererne troværdige.
Ødegården, som danner ramme om filmen, er velvalgt som location, og billeder af den omkringliggende skov bidrager til fornemmelsen af hvor øde og afskåret stedet er. Skæbnesvangre undertoner fra musik, og enkelte steder mangel på musik, spiller perfekt sammen med omgivelserne, og man fornemmer Saras stigende desperation i tavsheden mellem samtaler, og hendes stadig mere febrilske famlen med sin telefon i håb om at fange mobildækning, samtidig med at hun forsøger at skjule sin uro overfor forældrene, der begynder at ane uråd.
Det er Emilie Kruuse, kendt som Dictes datter i tv-serien Dicte og fra You & Me Forever, som hun blev nomineret til en Bodil for, der spiller Sarah. Det gør hun med fin indlevelse, og man kommer hurtigt til at holde af Sarah, der med rullende øjne brokker sig over sin mor Patricia (Mira Brandes), og trygt læner sig op af sin far Carsten (Morten Deurell) i samtale.
Sarah er dog ikke den eneste med hemmeligheder. Som ferien skrider frem falder idyllen langsomt fra hinanden, og vi ser hvor galt det kan gå, når man holder sine hemmeligheder for tæt og lader skam styre hvad der kan tåle dagens lys, så vi fængsler os selv i et net af løgn, for at skjule det vi tror andre ikke kan acceptere.
Stemningen er mørk, og små detaljer, som Sarahs onkel Kenneths (Thomas Magnussen) let løftede øjenbryn, der måske/måske ikke er udtryk for arrogance, er så hårfine at de ikke er til at fange og sætte fingeren på, og man fornemmer hvordan indebrændtheden gradvis koger over, mens familien på skift ligger søvnløse, og et enkelt spil klodsmajor ender med en lampe der vælter omkuld og splintres i tusind stykker, og Carsten styrter ud af huset, da præstationspresset bliver for stort.
Afskåret er en film, der inviterer os til at tænke os om. Den stiller vigtige spørgsmål om, hvad der er vigtigt, hvad der er det perfekte og gode liv, og rejser spørgsmål om hvorvidt vores forventningspres kommer udefra, eller fra os selv, og viser hvor skam og skjulte forestillinger om at vi ikke rækker til, kan føre os hen og blive til et fængsel af social kontrol, fordi vi er bange for, hvad de andre tænker.
Afskåret er en stærk og velkomponeret film med et gennemtænkt plot, der giver mig lyst til blot at sige: Se den og tænk!
