Skriv en kommentar
Dansk-arabiske Yusif (Omar Shargawi) ankommer med sin gravide hustru (Sara Hjort Ditlevsen) til sin fars hjemby Medina i et unavngivet mellemøstligt land. Her håber han at starte en harmonisk tilværelse med sin familie, men i stedet bliver hans liv forvandlet til et mareridt. Ved en tragisk ulykke bliver Yusif involveret i en tiggerdrengs død og bliver fængslet for mord.
I det barske fængselsmiljø ser man ikke mildt på en udenlandsk barnemorder, og Yusif bliver udsat for grusomme ydmygelser af sine medfanger. Da Yusif endelig formår at flygte fra fængslet, er der ingen hjælp at hente hos myndighederne. Han bliver i stedet trukket ind i Medinas kriminelle underverden, hvor han står over flere moralske dilemmaer i sin kamp for at vende tilbage til Danmark. Fra at være en håbefuld, optimistisk ægtemand bliver Yusif en desillusioneret, ødelagt mand, og det er denne sjælelige deroute man følger i resten af filmen.
Banale filmtricks
Al Medina (2016) er en flad filmoplevelse, der aldrig rigtig får indfriet sit potentiale som menneskeligt drama. Filmen lider under en alt for stor begejstring for stiliserede nærbilleder og rystende kameraføring. Det kunne være til at at overse, hvis filmens dialog og karakterudvikling havde været skarp og nuanceret, men også her er filmen på grænsen til det banale. Karaktererne træder ud og ind af Yusifs liv uden at gøre det store indtryk. Man kommer aldrig rigtig ind under huden på dem, og det gælder også hovedpersonen Yusif.
Hvad der kunne have været et spændende karakterstudie af en mand, der mister alt, inklusive sin egen sjæl, kvæles i klichefyldt dialog og stiliserede nærbilleder.
Al Medina (2016) berører kun forsigtigt overfladen af Yusifs sjælelige rejse og hans tiltagende kynisme og fordærvelse, og alt i alt er Al Medina (2016) en film, der efterlader en med en uforløst, flad fornemmelse af hvad der kunne have været.
