Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Disney-film er ikke kun animerede klassikere, men omhandler også en masse produktioner med fokus på den yngste målgruppe og Disney Channel-generationen. Ofte er disse historier meget banale og uinteressante for den voksne målgruppe, da filmene kun ridser i overfladen af virkeligheden og sørger for, at børn fortsat kan forblive i barndommens trygge boble. Dog er der visse film som bryder denne indeslutning – Alexander.. and so on, er en af dem.
Vi følger Cooper-familien som lever i bedste velgående. Faderen (Steve Carrell) er hjemmegående husfar, moderen (Jennifer Garner) er businesskvinde og de to ældste børn er henholdsvis hovedrolleindhaver i skolens musical og den anden er skolens populære knægt – udover den lille baby i familien er sønnen Alexander (Ed Oxenbould) den eneste, som ikke oplever medgang i livet. Han bliver overset og gør hele tiden dumme ting – dagen inden sin 12-års fødselsdag ønsker han, at hans familie skal opleve hans uheldige dage. Det ville han ønske, han aldrig havde gjort!
Normalt er Disney-film, som ikke er animerede, meget, meget børnevenlige og ofte kvalmende søde i deres moraler og unaturligt ’pussenussede’ universer – men i denne film er der faktisk kommet lidt andre boller på suppen, da voksne også kan kigge lidt med på denne produktion med et snært af interesse. Der er nemlig skarpere dialog, knap så censurerede jokes og ikke mindst en meget morsom udvikling i familiens forskellige tilgange til hverdagen. Handlingen minder lidt om en børnevenlig udgave af Liar Liar (1997) med Jim Carrey, hvor man i denne her film muligvis også oplever en overnaturlig instans, som går ind i påvirker personerne i historien på en negativ måde.
Filmen er prydet med en stjernespækket rollebesætning, og det smitter også af på filmens underholdningsniveau. Steve Carrell er som altid vældig morsom som den skæve, underspillende skikkelse, mens Jennifer Garner giver den op som hysterisk husmor. Familien virker ganske overbevisende i deres sammenhold og forskelligheder, og deres bidragelse til den hjemlige base giver grobund for en masse uheldige og sjove eskapader senere på dagen. Filmen åbner op for en ganske sjov montage af forskellige uheld, som ramler ned over den kære familie og for alvor kaster dem ud i en tornado af dårlig karma. Taget i betragtning af, at filmens titel og resume omhandler Alexander og hans liv, så er der utrolig meget fokus på hans omgivelser, frem for Alexander selv. Det er selvfølgelig også deres uheld, der er drivkraften i handlingen, men man undrer sig over, hvor utroligt lidt spilletid den kære dreng får.
Man kan heller ikke komme udenom, at selvom filmen rummer et hjerte af guld og en masse underholdende sekvenser, så bryder den ikke helt Disney-imaget om det blødsødne og børnevenlige univers. Den falder lidt for mange gange i klichéfælden med nogle oplagte jokes og forudsigelige drejninger i historien, så derfor vækker den ikke den helt store begejstring hos den voksne seer. Dog skal man huske, at det også er børnene og børnefamilierne, som er den egentlige målgruppe til filmen, og på det punkt rammer den ganske godt.
Samlet set er Alexander and the terrible, horrible, no good, very bad day (prøv at sige det 10 gange i træk..) en fin lille Disney-produktion med en masse lyspunkter, sjove eskapader, men stadig en meget sløv tilgang til livet og en heftig omgang børnecensur.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
