Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Alt om min dusk

29. juli 2007 af Jesper Pedersen

2 stjerner Skriv en kommentar

Alt om min dusk billede

Lettere syret, men planløst svensk komediedrama

Vi bliver sat af langt, langt ude i det svenske land i et noget aparte univers. Det kredser om en have. En aldeles fantastisk en af slagsen efter sigende, som de to småskøre, lesbiske søstre Isabel (Beate Rostin) og Lily (Maria Kulle) passer og plejer, som havde de intet andet indhold i livet. Og det havde de vel i grunden heller ikke, før den lidt for smarte, sexfikserede forretningsmand, Nils (Ole Rapace) flytter ind i nabohuset med sin kønne hustru, Karin (Karin Lithman) og datteren, Barbro (Amanda Davin)

Karin er træt af sin mand, forstår vi hurtigt. Hun bliver derfor særdeles gode venner med Isabel, hvilket selvfølgelig plager Nils, der afskyer de to søstre – med den krølle, at han er formand for den fond, der udstyrer deres have med penge. Imens agerer søstrenes syrehoved af en lillebror, Franz, der for øvrigt bor i et træ, guide i haven, mens han begynder at flirte lidt med Barbro.

Indrømmet, det lykkedes ganske få gange at ramme en original komik i denne her samling obskure tabertyper. Nils’ dumme svin af en ægtemand er smurt så tykt på, at hans spionbesættelse faktisk til tider fungerer okay, men filmens ubetinget sjoveste moment er Lilys seksuelle flirt med en anden af fondbestyrelsens medlemmer – spillet af vores egen David Dencik, som vi kender fra En Soap og Udenfor Kærligheden.

Det illustrerer vel egentlig også meget godt Alt om min dusk’s problem: Vi skal helt ud i en sidehistorie til en sidehistorie for at finde et højdepunkt. For i bund og grund er instruktør Martina Bigerts spillefilmsdebut et komplet planløst foretagende. Der er reelt ingen handling, der retfærdiggør vanviddet. Karins mere og mere erotiske forhold til Isabel, som skal være filmens motor, er hverken sjov eller intim. Bare irriterende. Nils kører sit eget show. Barbro og Franz’ egen lille flirt er en ligegyldig påklistring, og det samme ender tråden med fondsbestyrelsen også at være.

Der er altså for de tålmodige en smule at hente i få enkeltscener. Helheden, den indfinder sig aldrig.

EKSTRA-MATERIALE: Et par trailers og en samling alternative plakatkampagner. Ikke imponerende.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.

Titel: Alt om min dusk
Original Titel: Allt om min buske
Premieredato: 10. juli 2007
Instruktør: Martina Bigert
Skuespillere: Ole Rapace, Maria Kulle, David Dencik, Karin Lithman, Beate Rostin m.fl
Spilletid: 95 min.
Selskab: Riviera - Music, Sound & Post AB & Sandrew Metronome, 2007
Genre: Humor
Link: http://www.alltomminbuske.se/#section=start




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...