Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

American Assassin

14. september 2017 af Peter Kruse Dam Jensen

2 stjerner Skriv en kommentar

American Assassin billede

"American Assassin" er en hårdtpumpet actionthriller, der bestemt har sine imponerende øjeblikke og en altid seværdig Michael Keaton i fin form, men eksekveringen af manuskriptet og plottet har slet ikke samme kvalitet, som de flotte kampscener.

"American Assassin" er baseret på Vince Flynn's bestseller fra 2010 af samme navn. En historie om en almindelig ung mand, der mister sin forlovede i et terrorangreb på en ferie, og derefter igangsætter et blodigt hævntogt imod samtlige terrorister i verden for at hævne sin udkårnes uretfærdige og pludselige død. Instruktøren er Michael Cuesta, der bl.a. har instrueret episoder af forskellige anerkendte amerikanske tv-serier såsom "Six Feet Under" (2001-2005), "Dexter" (2006-2013) og "Homeland" (2011-). Hans debutfilm var den rystende og kritikkerroste "L.I.E." om en ung drengs forhold til en pædofil. Så umiddelbart skulle man tro, at der var base for en spændende og kompetent adaption af Flynn's bestseller, når nu det er Cuesta ,der sidder i instruktørstolen. Men det hele bliver desværre lidt ordinært.

Hævntogt
Mitch Rapp (Dylan O'Brien) mister sin forlovede i et brutalt terrorangreb på en strand, hvor de begge befinder sig. Hun dør i hans arme, og han går nu i gang med sit hævntogt for at finde de terrorister, der var skyld i angrebet. Rapp bliver dog hurtigt opsnappet på CIA's radar og bliver modvilligt en del af deres hemmelige agentprogram, Orion, der ledes med et jerngreb af den hårde CIA officer, Stan Hurley (Michael Keaton). Rapp's intense træning bliver dog sat på standby, da han bliver sendt afsted sammen med Hurley for at opspore 15 kilo sprængfarligt plutonium, og for at stoppe terroristen, Ghost, som ønsker at starte en ny verdenskrig.

Vellykket åbningsscene
Åbningsscenen i "American Assassin" er utroligt vellykket. Den viser hvordan terroristerne indtager stranden. Her har Cuesta virkelig formået at få iscenesat en konfus og panisk stemning, der virker skræmmende realistisk. Den pludselige massakre er overvældende, og man får uhyggelige minder om bl.a. terrorangrebene i Paris og i Norge.



For rodet skuret sammen
Herefter opstår så de irriterende problemer for "American Assassin". For selvom historiens præmis på papiret er interessant og gribende, og Cuesta's intention er oprigtig, så er det hele alt for rodet skruet sammen. Jeg følte ikke nok med Mitch og fandt aldrig rigtig hans personlige vendetta realistisk nok. Dette skyldes måske også, at Dylan O'Brien (kendt fra teendramaet "Teen Wolf"), der spiller Mitch Rapp, ikke rigtig er i besiddelse af nogle nævneværdige skuespilfærdigheder. Og slet ikke nogle, der kan komplementere en så kompleks rolle som Rapp. I nogle scener virker han endda ufrivillig komisk. Og når man snakker om ufrivillig komisk, så lad os endelig ikke glemme Taylor Kitsch (Lone Survivor, 2013), som den desillusionerede og vanvittige Ghost, der leverer replikkerne på en alt for tragikomisk facon og forsøger efter bedste evne, uden held, at skabe en realistisk skurk med troværdige hævnmotiver. Han ender til sidst med at ligne en dårligt skrevet. tegneserieskurk.

Solid Michael Keaton og anonym musik
De positive momenter i filmen finder man bl.a. i altid solide MIchael Keaton, der er dejligt hårdkogt i rollen som den sammenbidte hidsigprop Stan Hurley. Ikke alene fungerer han godt i rollen, men han ser ligeledes ud til rent faktisk at more sig imens han slynger militærkommandoer ud efter diverse statister. Derudover er nogle af kampscenerne i filmen hæderligt udført, og specielt i en scene, hvor Rapp kæmper sig forbi nogle bidske hunde, er intenst hæsblæsende. Steven Price (Gravity) er komponisten bag underlægningsmusikken, og selvom han stadig er et af de mest lysende talenter indenfor hans disciplin, så bliver musikken desværre aldrig rigtig andet end rutineplaget og anonym i denne film.

Filmens potentiale, for det havde den skam, forbliver således uforløst og til trods for enkelte lyspunkter, dumper "American Assassin" i sidste ende.

Titel: American Assassin
Original Titel: American Assassin
Premieredato: 14. september 2017
Instruktør: Michael Cuesta
Skuespillere: Dylan O'Brien, Michael Keaton, Sanaa Lathan, David Suchet, Taylor Kitsch
Spilletid: 111 min.
Selskab: Lionsgate Films, 2017
Genre: Action , Thriller
Link: http://www.nfbio.dk/film/american-assassin






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...