Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tilbage i 1947 blev en farvet amerikansk dreng født i San Francisco, Californien, USA. Skæbnen ville, at han blev en af de bedste runningbacks inden for amerikansk fodboldhistorie nogensinde. Med sit ekstraordinære fodboldtalent og medfødte charme blev denne dreng derfor til en af Amerikas mest elskede berømtheder – i hvert fald blandt den farvede del af befolkningen. For som historien vil, har USA haft sine problemer med racediskrimination siden … - Ja, for altid fristes man til at skrive. For nyligt har vi hørt hele polemikken på ny om optøjerne i Jacksonville, hvor amerikansk politi havde skudt og dræbt flere afroamerikanere uden at have direkte belæg for det.
Jeg forsøger at træde varsomt, og vil på alle mulige måder forsøge, at undgå denne anmeldelse skal lægge op til en samfundsdebat. Det er dog sværere end som så, da det virker som om serien The People v. O. J Simpson forsøger at gøre netop dette.
12. juni 1994 findes to lig i et af velhaverkvartererne i Los Angeles. De to dræbte identificeres som henholdsvis Nicole Simpson og vennen Ron Goldman, ligesom det allerede på et tidligt stadie syntes, at sporene peger i retning af eksmanden; den tidligere runningback O. J. Simpson. Det stod hurtigt klart for både O. J. selv, venner, familie, politi og anklagere – ja, hele verden, at dette ville blive en af de mest eksponerede retssager nogensinde. Hvad mange dog ikke vidste den dag var, at sagen, takket være et hold snedige advokater, skulle vise sig at gå fra en mordsag med O.J. Simpson som hovedmistænkte til en samfundsdebat om politiets racediskrimination mod den sorte del af befolkningen. Med andre ord blev det en retssag, der splittede den amerikanske befolkning i to.
Serien er overordnet ganske velproduceret og inkluderer tilmed en håndfuld tunge stjerner som John Travolta, Cuba Gooding Jr., David Schwimmer mfl.. Endvidere er det interessant at få detaljer fra tidens retssag frem i lyset, om end vi naturligvis ikke kan være sikre på hvor meget, der er fiktionaliseret, selvom fortællingen ganske vist bunder i en sand historie. Eksempelvis er O.J. Simpsons ”Dream Team” af advokater underholdende at få skildret som en gruppe sultne hyæner, der alle skændes som følge af deres egoer og jagten på mest taletid i den enorme pressedækning. En anden morsom detalje serien indfanger er anklagernes og politiets selvfede arrogance, da de føler sig sikre på at vinde sagen, før den overhovedet er begyndt.
Derudover besidder serien også en god omgang samfundskritik af nutidens medietendenser nærmere bestemt programmet The Kardashians. Med til historien hører nemlig, at O.J var nære venner med Robert Kardashian, hvem der på tidspunktet serien foregår allerede var blevet skilt med Kris Jenner.
Forinden havde parret dog bragt tre børn til verden, der for de fleste teenagere i dag, desværre nok er mere kendte end O.J. Simpson selv. Kardashian-klanen har således skabt sig en karriere ved at udstille sig selv i en travl og ”realistisk” hverdag i programmet The Kardashians. Et show med mange følgere og en fast fanskare selvom resten af verden trisser rundt og gør grin med de tre søskende. Og netop dette kan serien heller ikke se sig fri for. Derfor kan man heller ikke undgå at trække på smilebåndet, når serien skildrer Kardashian-klanen som mediefikserede og glade for faderens navn allerede ved børnestadiet. Endvidere viser serien i brudstykker, hvordan Kardashian-børnene får smag for et liv, hvor navnet i forvejen har banet vejen. Et godt eksempel ses i et af seriens tidlige afsnit, hvor Robert Kardashian tager børnene med ud at spise men ender på en propfyldt restaurant. Men da værtinderne genkender manden fra tv og tilknytter det efternavn de end ikke kan udtale endnu, får familien med det samme et bord.
Endda vil jeg gå så langt som at indikere, at serien til tider gør tykt grin med familien Kardashian. Ved føromtalte restaurantbesøg har familien fået sat sig da Robert forsøger at belære sine børn om respekt og kærlighed. Hertil siger han ”Vi er Kardashians og for os, er det at være et godt menneske og en trofast ven vigtigere end at være kendt. Berømmelse er flygtig og hul”. Dette citat kan vi så lade stå for sig selv, mens man selv kan tænke over, hvad Kardashian-navnet står for i dag. Selv tænker jeg at Robert Kardashian ville vende sig i graven.
Seriens største minus, er for mig at se castingen Cuba Gooding Jr. som O.J. Simpson. Cuba Gooding Jr. er normalt en fantastisk skuespiller med flere fremragende præstationer i rygsækken. Desværre finder jeg ham bare ikke passende til denne rolle, da han ikke forekommer særlig charmerende som ellers var et at O. J Simpsons væsentligste karakteristika. Det lykkes derfor ikke for Cuba, at få mig til at sympatisere med hans karakter. En anden ting, der rent visuelt er et irritationselement, er seriens brug af jumpcuts ved forskellige handlingssekvenser. Her opleves det ofte hvordan en sort skærm pryder skærmen i op til flere sekunder, hvorfor man af og til tror at afsnittet er slut. Om det er som følge af de amerikanske tv-reklamer ved jeg ikke, og jeg er egentlig også bedøvende ligeglad. Faktum er, at det ikke fungerer for seriens filmiske helhed.
Hvor The People v. O. J Simpson til gengæld virkelig lykkes, er ved fortællingen om denne udsædvanlige retssag, der i sin grundeksistens omhandler to mord, men pludselig fordrejes og kommer til at handle om racediskriminationen i hele USA. O.J. Simpson bliver derfor glemt i al virakken om politiets måde at behandle afroamerikanere på i Amerika – hvad der åbenbart stadig synes et enormt problem. Ja faktisk så højaktuelt et emne, at timingen af udsendelsen passer som fod i hose. Alt taget i betragtning, er serien okay og en udmærket skildring af forløbet tilbage i 1994, men trods alt ikke noget, der ikke er set før. Med retssagen og serien blev vi derfor klar over, og endnu engang mindet om, at der hersker racediskrimination i USA. Men jeg tror ikke vi er blevet klogere på, om O. J. Simpson er morder eller ej.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
