Når noget er så rent, så ægte, så intenst, så vedholdende, så nærværende, så intenst, så sublimt som Amour er, så falder topkarakteren naturligvis. Årets bedste udenlandske film ved februar måneds Oscar-uddeling, og derforuden 4 nomineringer ved samme festlighed. I det hele taget overdynget på anerkendelser og priser, bl.a. også herhjemme med både Bodil- og Robert-pris. Stilfærdigt fortalt og med meget lidt brug af midler, rammer og armbevægelser. Nogle ekstremt interessante karakterer, leveret af rasende dygtige skuespillere. Et vedkommende og velskrevet manuskript og dirigeret af en sand mester. Jamen, er der snart mere at sige? Amour er en gribende fortælling om kærlighed, alderdom, værdighed og tillid. Så absolut 6 stjerner værd.
Det aldrende ægtepar Anne og George, hygger sig med hinanden, nyder de daglige rutiner og samvær ud af huset. Alt er som de kunne drømme om i livets efterår, lige indtil den dag hvor Anne rammes af et slagtilfælde. Med et ændres deres hverdag, men George gør alt hvad han kan for at opretholde en værdig tilværelse for dem begge. En daglig kamp, som kun bliver sværere og sværere i takt med at Annes fysiske og mentale helbred skranter. Michael Haneke, manden bag bl.a. Det Hvide Bånd og genindspilningen af Funny Games, har kreeret et rørende drama om kærlighedens opretholdelse. En film som stikker dybt og som vil blive siddende i dit system i lang tid. I to timer sidder du i Hanekes vold og følger Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Riva i en ulige kamp. Dette er filmkunst når det er allerbedst.
Filmen foregår i et ualmindeligt roligt tempo, hvor vores hovedpersoner har god tid til at læse avisen i lænestolen eller sætte vand over kedlen. Ja, faktisk sker der, på godt dansk, ”ikke en skid”, lige indtil katastrofen rammer. En uhyggelig påmindelse om hvor skrøbelige vi er og hvor pludselig vores liv kan se helt anderledes ud. Ikke alene for Anne som jo er den ramte, men så sandelig også for George som kommer på overarbejde, da han skal til at tænke og udføre for to. Et billede ligeledes på hvor nedbrudt en pårørende med tiden også kan blive i en kritisk situation.
Det er særdeles stærke sager, og trods det sløve tempo (som sikrer nærværet), så er Haneke en virtuos ud i at tryllebinde sit publikum. Man føler virkelig med dette par, som det lykkes at få så meget under huden i deres sværeste stund, at man nærmest føler at man har kendt dem altid – og dermed er virkelige eksistenser. En bedrift af de helt store og så afgjort en af 2012s absolut mest seværdige værker.
Undlader du at stifte bekendtskab med Amour, så snyder du kun dig selv.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.