Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Som var man der selv, kan man mærke den anspændte stemning over søndagsteen i Twickham, London, 1961. Jenny Mellor har sin ven Graham med hjemme og møde forældrene. Det minder mere om et forhør end en hyggelig søndagssamtale. Jennys far Jack er bestemt ikke tilfreds med, at Graham ikke har besluttet sig for, hvilket universitet han vil søge ind på. Måske han vil rejse svarer Graham og ved synet af Jacks ansigtsudtryk, bliver han endnu mere nervøs. Jennys mor Marjorie smiler og prøver at redde stemningen. Jenny græmmes, og Grahams følelser for hende er tydeligvis ikke gengældt.
Alting lysner dog op ved mødet med David Goldman. Han bedårer Jenny og den store aldersforskel lader ikke til at bekymre forældrene. Han er en gentleman, som forstår at smigre sig ind både på Jenny og hendes forældre. Han kender alle de rigtige steder og mennesker, hvilket inkluderer en kontakt på Oxford University som er Jennys (og i allerhøjeste grad Jacks) store ønske. Jenny bliver betaget af David, der modsat Graham har tjek på tingene og sætter kulør på hendes kedelige og stræbsomme forstandstilværelse. Han tager hende sammen med vennerne Helen og Danny på auktion, ud og høre klassisk musik og på fine restauranter. Hun nyder sin nye tilværelse med friere tøjler og massere af oplevelser, men hendes lærerinde deler bestemt ikke hendes begejstring. Hun mener, at Jenny spilder sin tid, og før Jenny ved af det, bliver hun kastet ud i et stor beslutning.
Selv ved tredje gensyn kan man ikke andet end at blive underholdt og betaget af ”An Education”. Lone Scherfig har formået at skabe en utrolig stemningsfuld film, og uanset om man drømmer om London, Paris, Oxford eller bare generelt et mere kulturelt liv, kan man ikke andet end at suge til sig. Det jeg dog holder mest af ved filmen, er dens underspillede humor. På trods af at det er et drama, bliver ”An Education” aldrig tungsindig, men består af den perfekte mængde drama og humor. Man trækker på smilebåndet, da skuespillerne har en fantastisk evne til at spille deres stereotype rolle og ikke mindst pga. de bizarre scener undervejs. Filmen er præget af en lun humoristiske stemning, og jeg føler jeg mig overbevidst om, at det er Nick Hornbys manuskript, der skinner igennem. Samme følelse havde jeg nemlig efter at have set ”About a Boy” (2002), som ligeledes har manuskript af Nick Hornby.
Ingen af skuespillerne falder igennem, de gør det derimod rigtig godt. Alfred Morina, som stivstikkerfaderen Jack, der så hårdt kæmper for sine konservative principper, Rosamund Pike, som den dumme, men kærlige og søde Helen og Peter Sarsgard, som David, der manipulere med alle omkring sig. Der er dog ikke nogen tvivl om, at filmens helt store stjerne er Carey Mulligan. Trods hendes petit ydre, fremstår hun stærk og selvsikker. Inden hun var med i ”An Education” havde hun haft adskillelige mindre roller, men med denne film har man for alvor fået øjnene op for hende. Senest har hun spillet med i ”Wall Street: Money Never Sleeps” og har fire filmprojekter undervejs. En liste med ikke mindre end 12 nomineringer for hendes rolle som Jenny taler for sig selv, bl.a. en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Dertil var filmen nomineret for Adapted Screenplay og Best Picture.
”An Education” bygger på den britiske journalist Lynn Barbars erindringer i bogen af sammen navn. De to værker lægger dog langt fra hinanden, da bogen kun kort berører affæren med David. Størstedelen af bogen beskæftiger sig med Lynn Barbers journalistiske karriere og hendes mands sygdomsforløb.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
