Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Filmen er indiskutabelt båret af en ildsjæl, der har eller skaber kontakter verden over og han taler stadig med stor tyngde, blandt andet Climate Reality Leadership, som han har taget initiativ til.
Man ser flotte billeder af et solbeskinnet Grønland, hvor isen i den grad er trængt tilbage. Man ser dramatiske billeder fra Miami Beach, hvor vandet står højt i gaderne uden at det er forårsaget af en tsunami. Man ser er tragiske billeder fra Syrien, hvor tørke – sammen med borgerkrigslignende tilstande – har gjort 2 millioner mennesker til flygtninge. Budskabet står med andre ord klart og skarpt.
Når jeg ikke bare jubler og rækker armene i vejret over filmen og den budskaber – som jeg helt klart sympati for – så skyldes det, at den sine steder handler lige en tand for meget om Al Gore, hans samtaler med og indsats over for politiske ledere – og ikke mindst om hans bestræbelser på fortsat at drage nytte af den prestige, der blandt andet følger af at have været Bill Clintons vicepræsident i 8 år.
Det er dog et forsonende træk, at han formår at tiltrække hundrede- hvis ikke tusindvis af entusiastiske unge til føromtalte Climate Reality Leadership. Det er desuden en vigtigt klimapolitisk resultat, at formår at skabe konsensus med Indien på klimatopmødet i Paris i 2016 – så landet bevæger sig væk fra planlagte investeringer i 400 kulkraftværker, der skulle dække Indiens stærkt stigende energibehov.
Der er referencer til det præsidentvalg, som Gore tabte i 2000. Der er beherskede om end ganske tydelige antydninger af, at USA med Trump som præsident bevæger sig i en klimapolitisk gal retning. Så Al nødvendigheden af at følge Gores anbefalinger til handling her og nu står som sådan lysende klart.
Jeg er blot ikke overbevist om, at filmen, der højt og tydeligt taler til klimasynspunkter jeg deler, er en god dokumentarfilm.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
