Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ang Lees tre film fra perioden 1992-94 samles som regel under den samlede vifte, ”Father Knows Best”. Sihung Lung (der også medvirkede i Lees ”Tiger På Spring, Drage I Skjul”) spiller den centrale faderfigur i alle tre film – en fader der forsøger at finde sin plads i Lees moderne blandingssamfund, hvor traditionelle værdier er oppe imod moderne individualisme og arbejdsmarkedets bidske travlhed. Den aldrende Tai Chi-mester der lever med sin søn og dennes nye, amerikanske kone i ”Pushing Hands”, den gamle, berømte general for Chang Kai-Cheks eksil-arme i ”The Wedding Banquet” og kokken med de blegnende smagsløg i ”Eat Drink, Man Woman”. I dem alle står den gamle generation overfor deres børns moderne tendenser blandt andet i form af de splittede amerikansk-taiwanesiske (som Lee selv, der flyttede til USA i 1978) sønner – dels den stressede karrieremand splittet mellem faderens traditionelle værdier og sin amerikanske kones individualistiske mentalitet, dels generalens homoseksuelle søn der ikke er i stand til at forklare sine forældre om sin livsstil.
I en nænsom, stille humoristisk stil observerer Lee sine karakterer og lader historierne udfolde sig i et afdæmpet, naturligt og detaljeret tempo. Der er flere små fnis end der er højlydte grin, men det symboltunge univers og de glimrende præstationer fra alle medvirkende (undtagen lige nogle af de amerikanske amatører i små roller) giver Lees film en charme som er svær at forklare, men magisk at opleve. Han tager fat i store emner, men behandler dem med en ro og et overblik der peger i retning af hans senere, endnu bedre, amerikansk-finansierede film (”Fornuft og Følelse”, ”The Ice Storm”, ”Brokeback Mountain”). Han besidder en humanisme og en let fantasi der er betagende og med få virkemidler lykkedes det at fange publikum, de lavmælte teknikaliteter og beherskede spil til trods.
”Pushing Hands”, Ang Lees debutfilm, er af flere blevet kaldt den ultimative, kinesiske kung-fu film – til trods for at den ikke indeholder synderlig overfladisk action. Sihung Lungs enkemand er inkarnationen af oriental ro. Manden, der udover Tai Chi spenderer tiden med kalligrafi og naturmedicin, kan dog ikke finde ro hos sin søn (Bo Z. Wang), i sær på grund af dennes amerikanske kone. Igennem filmen lærer den ældre herre at finde en balance mellem sine egne, gammeldags værdier og det nye, individualistiske samfund han nu lever i. Filmen peger tilbage på fortiden i både Kina og, efter Maos revolution i 1949, Taiwan og roterer om den identitetsforvirring mange unge, såvel som gamle, oplever i det moderne samfunds rasende udvikling. Filmens absolutte højdepunkt er de vanvittigt smukt fotograferede Tai Chi sekvenser, hvor Lung leder kameraet rundt i glidende, vægtløse bevægelser der er en næsten meditativ gengivelse af kampsportens væsen.
Der er mere overfladehumor i ”The Wedding Banquet”, Lees anden film. Det homoseksuelle par, Wai-Tung og Simon (Winston Chao og Mitchell Lichtenstein – søn af Roy Lichtenstein) arrangerer et falsk bryllup mellem Wai-Tung og den deportationstruede Wei-Wei (Mai Chin) for at få hans konservative forældre af nakken. Men da forældrene melder deres ankomst fra Taiwan til USA bliver brylluppet pludselig meget virkeligt og diverse forvekslingskomik kan opstå. Filmen svælger dog heldigvis ikke i de åbenlyse, homoseksuelle vittigheder, men tager sig kærligt og omsorgsfuldt af sine karakterer uden at blive vammel eller belærende. Det er en fabelagtig balance resulterende i en velfungerende film.
I ”Eat Drink, Man Woman” spiller Lung den aldrende kok og enkemand, der desperat forsøger at holde familiens døtre sammen. Hans kulinariske færdigheder er stadig imponerende, men hans smagsløg er ved at være væk, et lidet skjult billede på en mand der er ved at miste realitetssansen. Med maden som den gennemgående, visuelle retningslinje er filmen en kærlig hyldest af god mad, men også endnu en overvejelse over modernitetens sammenstød med traditionelle familieværdier. ”Eat Drink, Man Woman” var den første af Lees film der havde økonomisk opbakning fra et amerikansk firma (MGM) og der ville gå seks år før han igen arbejdede i Taiwan (”Tiger På Spring, Drage I Skjul” fra 2000).
Som en trilogi mere i tematisk forstand end handlingsmæssig er ”Father Knows Best” stdig en uhyre sammenhængende affære. De tre film refererer til hinanden og deler tematisk bagland. Fra den overbevisende debut har Ang Lee vist et vældig imponerende gennemsnit og kan man lide hans nyere, verdensberømte værker, vil man bestemt også finde underholdning såvel som følelsesmæssigt engagement i denne trilogi. Det største scoop ved Sandrew-Metronomes udgivelse er at de to første film længe har været svære at finde i Danmark. Desværre er ”Pushing Hands” her præsenteret i en noget slidt og grynet kopi, men de to andre film er smukt præsenteret i skarp, anamorfisk 16:9.
Udgivelsen indeholder intet bonusmateriale, hvilket sammen med den noget haltende kvalitet af "Pushing Hands" gør det lidt svært at give udgivelsen som helhed fem stjerner. Filmene i sig selv er dog glimrende og da de i sidste ende er det vigtigste er det på det grundlag at den samlede pakke får fem stk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
