Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Sir Alan Parker må om nogen siges at være blandt de mest alsidige og bedste nulevende engelske instruktører, set over de seneste 35 år. Hans imponerende portofolie består af fremragende film som bl.a. ”The Wall”, ”Birdy”, ”The Commitments”, ”Angel Heart” og ikke mindst ”Midnight Express”. Til trods for at Parker har vedkendt at hans mål er at komme omkring hver eneste genre, har han altid været i stand til at trænge ind under huden på publikum. Enten med besnærende humoristisk sans eller hudløse portrætter af tankevækkende samfundsskildringer og menneskeskæbner. Med ”Angelas Aske”, som i øvrigt er en filmatisering, forsøger Parker sig med mørk irsk socialrealisme – men det lykkes ikke helt så godt som håbet.
I ”Angelas Aske” følger man den irsk emigeret McCourt familie i USA, under Depressionen i 1930'erne - ført an af Angela (Emily Watson) og Malachy (Robert Carlyle) og deres frem børn. Da Amerika aldrig bliver den drøm familien håbede på, flytter de tilbage til Irland – hvilket udvikler sig til et sandt mareridt på den regntunge grønne ø, da tre af børnene dør. Frank er den ældste af børnene og skønt en absurd hård opvækst, formår han alligevel at få det bedste ud af tilværelsen med en god portion humor og med drømmen om at vende tilbage til Amerika.
Det mørke og regnfulde Limerick danner rammerne for den dystre fortælling om Frank McCourts opvækst, som absolut ikke var nogen dans på roser. Dog fortælles tungsindigheden med et afvæbnende skævt smil, hvor det nok så smattet Irland også har sin grønne lyspunkter. Miljøskildringen er troværdig, selvom det er svært at vurderer hvor realistisk fortalt filmen i virkelighed er, og skuespillerpræstationerne er på alle niveauer lige i skabet. Robert Carlyle spiller den i bund og grund sympatiske og godmodige far, der drikker alle penge væk. Emily Watson er ligeledes perfekt som den selvofrende moder, der som katolik er bundet af hård irsk tradition, der håndhæver ægteskabet frem for at redde døende børn. Frank bliver over tre tidsperioder spillet af tre forskellige børneskuespillere, der også klarer skårene rigtigt fint. Personudviklingen hos de enkelte karakterer berøres ganske nuanceret og naturligt, hvilket bedrager til filmens slice of life portræt.
Det er meget tydeligt at ”Angelas Aske” er en filmatisering, eftersom den er meget litterær i sin narrativ, gumbetung og stiv for sit eget bedste. Det har heller ikke været nemt for Parker, da McCourt selv har været meget indenover filmen og har iøvrigt selv bidraget med den evigt tilstedeværende voice-over. Der er for lidt film og for meget roman over ”Angelas Aske”, hvilket føles som en hæmsko for hvad der ellers kunne være en udmærket film. Det er en skam.
Filmen: 3/6
Billede og lyd
Filmen er præsenteret i 16:9 anamorphic, 1,85:1 transfer, der er ganske hæderligt. Sammen med et ordinært Dolby Digital 5.1 lydspor, må udgivelsen siges at være jævn teknisk set.
3/6
Ekstra materialet
Udover kommentarspor af Frank McCourt og Allan Parker, er der også en den gode ”Reflections on Angela's Ashes” dokumentar, hvilket giver et givende indblik i filmens tilblivelse og baggrund. Det hiver udgivelsen en smule op, men ikke nok til at højne en samlet vurdering.
4/6
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
