Skriv en kommentar
Vi kender alle udtrykket, ”to sider af samme sag”.
Denne nye franske film, instrueret af Yvan Attal, der mest er kendt for sine komediefilm og mindre roller i amerikanske film, udfordrer seerne og hele udtrykket på en spændende måde, og med et emne der berør alle mennesker dybt, nemlig voldtægt.
Vi befinder os i Paris, Frankrig, hvor unge, 22-årige Alexandre Farel, spillet af Ben Attal (ja, instruktørens egen søn) lige er landet i lufthavnen fra USA, hvor han studerer.
Han er søn af en kendt Journalist og Tv-vært Jean (Pierre Arditi) og en lidt højreorienteret debattør Claire Farel (Charlotte Gainsbourg), som er skilt og lever hver deres liv.
Jean er ikke den bedste far, og det kan mærkes allerede fra start af, hvor Alexandre ikke kan få fat på ham når han lander, og det er noget der sker hver gang han er i byen, fortæller han hjælpeløst.
Hvorimod mor Claire, er lidt mere nærværende, giver ham opmærksomhed trods hendes kendte holdninger om udlændinge, kvindesyn og voldtægter i samme forbindelse.
Claire har en ny kæreste Adam (Mathieu Kassovitz), og bor sammen med ham og hans 17-årige datter Mila (Suzanne Jouannet), som er af jødisk afstamning og har en overreligiøs mor hun også besøger.
Så langt så godt, to splittede familier, med forskellige kulturer, der har fundet hinanden og søger lykken.
Men sådan skal det ikke gå. Alexandre bliver inviteret til middag hos Claire og Adam, og klikker godt med hans ”stedsøster” Mila, der virker helt betaget af ham, og naturligt nok, vil forældrene gerne have at de kommer godt ud af det sammen. De foreslår derfor, at Mila kommer med til den fest Alexandre skal til senere på aftenen.
Det gør hun så, og det er dér hele problematikken i filmen starter, og begynder at gå i to spor om, hvordan tingene skete i virkeligheden.
Filmen er smart og smukt, delt op i det man kan kalde kapitler, dedikeret i hans, og hendes sider af sagen.
Dagen efter banker det på døren hos Alexandre, der til hans store overraskelse bliver anholdt, anklaget for voldtægt af hans ”stedsøster” Mila.
Så begynder ræset for at forklare, og retfærdiggøre for hvad der virkelig skete den aften.
Med gode flashbacks og Milas syn på hvad der skete under og efter aftenens hændelser kommer vi ud i en ung piges udfordringer som ortodoks jøde, krav om renhed, og forventninger af samfundet når man ikke lige er en del af overklassen.
Der bliver fokuseret på detaljer, de involveredes fortid og tendenser, samt sociale baggrund, krydret med retssagsdrama der holder det hele kørende i et spændende spor.
Fokus fra instruktørens side er at have seeren med som en jury, hvor man hele tiden vurderer, hvem der har ret, og hvem der lyver, og det gør han med bravour, i det man jonglerer frem og tilbage mellem de to parter, og det er filmens største styrke.
I en tid med me too og synet på, at den krænkede næsten altid har ret, bliver vi som seere virkelig udfordret, provokeret og ikke mindst klogere på, at en historie faktisk godt kan have 2 versioner uden at det nødvendigvis behøver have en forkert side, måske. Der er kun én måde at finde ud af det på.
Anklagen er en film der får én ting at tænke dybt, udfordre egne holdninger, grænser, og vigtigst af alt retfærdighedsfølelse.
Man bliver forkælet med godt skuespil, og en god spændende historie der dog har den ulempe at den er en smule lang og kan virke trættende, især når emnet er så tungt som voldtægt.
Filmen kan klart anbefales, for folk der ikke er sarte og godt kan lide mystik og retssagsdramaer.
I tænker måske nu, hvem endte med at få ret?
Fyren, pigen, dem begge?
I sådanne sager er der desværre altid en vinder og en taber, spørgsmålet er bare, vil vinderen vinde noget, eller er de begge to dømt til at være tabere resten af livet?
I en scene, nær slutningen af filmen ser vi Alexandre tale til Mila og sige; hvis jeg har forvoldt dig skade, vil jeg sige undskyld.
I nogle situationer er undskyld ikke nok.
Og i nogle situationer siger man som menneske undskyld, selvom man ikke har gjort noget forkert.
Jeg føler ikke at jeg har afsløret for meget af plottet, men hvis jeg har,
UNDSKYLD.
Er I nysgerrige nu? Godt!
