Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da James Wan i sin tid skabte “Nattens Dæmoner”, vidste han med garanti ikke, at det var starten på et større filmisk univers. Stort set alle vellykkede gyserfilm får minimum én fortsættelse, men “Nattens Dæmoner” gjorde noget nyt. Ikke ulig Marvels cinematiske univers, blev “Nattens Dæmoner” udgangspunktet for en række fortsættelser og spin-offs, der alle kunne kædes sammen i samme filmunivers. Vi befinder os sikkert stadig i starten af dette, for de har alle være økonomiske succeser indtil videre, og mere kræves der ikke af gyserfilm. “Nattens Dæmoner” introducerede kort den dæmonisk besatte dukke Annabelle, der fik sin første filmatisering i 2014. “Annabelle: Creation” er derfor spøjst nok en prequel til en prequel, det var et spin-off til “Nattens Dæmoner”. Forvirret? Det behøver du ikke være, for du kan starte præcis hvor du har lyst i disse film, uden at falde af på sammenhængen. Det er vel nok en af de største forskelle til det filmiske univers Marvel har opbygget.
En gruppe piger og en nonne fra et lukket børnehjem, bliver lukket ind i et nyt hjem af en mand og en kone. I deres tragiske fortid mistede de deres datter i en trafik ulykke, og nu 12 år senere virker de stadig nedtrykte og deprimerede. Men måske er der mere til sagen? Pigens værelse er låst men hvorfor? Snart begynder husets mysterier at udfolde sig, for de forældreløse piger er nysgerrige, og uden at vide det, har de sluppet en ondskab løs.
Den første film om dukken Annabelle var en kedelig og triviel affære. Det var det rigtige valg, men indholdet passede ikke til tempoet. Der skete så godt som ingenting, og karaktererne var samtidig intetsigende. Derfor er det dejligt at se, at disse ting er blevet forbedret i “Annabelle: Creation”. Selvom filmen benytter sig af alle de klassiske gyserklicheer, er det langsomme tempo der sætter stemningen og de glimrende børneskuespillere (her skal de to i hovedrollerne Lulu Wilson og Talitha Bateman især fremhæves) med til at opveje dette. Selvom lignende scener og opbygning er set før, har “Annabelle: Creation” derfor en række velfungerende og skræmmende scener, der gør det til en betydelig mere fuldendt oplevelse end den første film. Den nærmer sig dog ikke udgangspunktet i “Nattens Dæmoner”.
“Annabelle: Creation” har dog en række vitale kritikpunkter. Filmen har nemlig en række plothuller, og flere ting undervejs forekommer decideret usandsynlige. Man undrer sig over hvordan plottet vil udfolde sig og hænge sammen med de allerede kendte oplysninger, men når filmen påbegynder sine plottwists, virker alle forklaringer kedelige og åbenlyse. “Annabelle: Creation” er klart en potent gyser, men med en større bearbejdelse af manuskriptet, kunne den uden tvivl have været en rival ikke alene til andre gyserklassikere med dukker som “Barneleg” og “Puppet Master 3” men også til “Nattens Dæmoner”. Instruktøren David F. Sandberg (“Lights Out”) får dog det meste ud af det mangelfulde manuskript, men fungerer fortsat bedst i kortfilmsformat. Han skal stadig bevise, at han passer til spillefilmsformatet. Ligeså kan man undre sig over titlen til filmen, da selve skabelsen af Annabelle stadig står hen i det uvisse med kun enkelte detaljer afsløret i denne film.
Billede & Lyd - 5/6
Filmen er skudt i 2K og ser superskarp ud på Blu-ray. Sandberg kan noget med belysning, hvilket også virkelig bliver vist i “Annabelle: Creation”, men vigtigst af alt, er de mørke scener mørke uden gryn og uden tab af detaljer. Dolby Atmos lydsporet er bedst i de mest larmende og nervepirrende scener, imens de stille scener mangler lidt detaljer i baghøjtalerne.
Ekstramateriale - 4/6
Hovedparten af ekstramaterialet er en featurette på næsten 45 minutter, der går bag om instruktørens arbejde på filmen. Det er spændende og lærerigt. Derudover er der et par korte og mindre interessante featurettes samt nogle slettede scener.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
