Skriv en kommentar
Lars Von Trier er nu en særling, og alligevel, efter min opfattelse, den eneste danske instruktør der er værd at holde øje med. Manden har uden tvivl sit helt eget udtryk, og eksperimenterer i høj grad med de filmiske virkemidler både hvad angår det tekniske men også plotmæssigt. ”Antichrist” er Von Triers nyeste skud på stammen, og da den er skrevet og instrueret som en form for selvterapi ovenpå en depression, er det vel nok Von Triers mest dystre værk til dato. Med kun to skuespillere i filmen (borset fra enkelte statister) er det ligeså et meget minimalistisk og klaustrofobisk værk vi har med at gøre. Uden at afsløre for meget om handlingen, udspiller hoveddelen af filmen sig i en skov, hvor en mand har valgt at tage sig terapeutisk af sin kone, da hun lider af en atypisk depression, efter at have mistet sit barn. I denne skov ligger en grusom ondskab på lur. Med utallige religiøse (hovedsageligt kristne) referencer, er der i ”Antichrist” rigeligt at analysere på, og jeg vil vove påstå, at det almene menneske nok ikke vil få meget ud af en film som denne. Det er en kunstfilm i ordets forstand, og den mindst tilgængelige Von Trier film jeg endnu har set. Mange vil påstå at det er en tilbagevenden til Von Triers tidligere værker, men jeg ser det mere som en naturlig udvikling, som vel ikke er meget ulig den David Lynch tog med ”Lost Highway”.
”Antichrist” arbejder hovedsageligt med en mørk stemning. Den vil ikke kun forsøge at gøre dig ilde tilpas psykisk ved at fremprovokere angst, men ligeså fysisk hvor den et stykke tid inde bliver så eksplicit voldelig, at kun de færreste vil beholde øjnene fastlåst på lærredet hele vejen igennem. Der bliver vist ting, som man ellers normalt kun ser i de galeste asiatiske film, og dette blandet med en typisk grum og sort europæisk stemning blottet for humor gør, at ”Antichrist” bestemt ikke er for sarte sjæle.
Lars Von Triers to skuespillere i filmen er Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg. Begge virkeligt interessante valg, selvom jeg bestemt var noget skeptisk afventende overfor Dafoes medvirken. Dafoe er en fin stereotyp skuespiller, men lige pludselig at skulle medvirke i en Von Trier film med en overflod af symbolik og en eksperimenterende troværdighed, troede jeg, var for meget for Dafoe. I enkelte scener falder han da også en smule igennem, men Von Trier har ofte vist sig som en af de bedste instruktører til at tvinge en fantastisk præstation ud af sine skuespillere, og jeg tror bestemt aldrig vi oplever Dafoe på samme måde igen. Gainsbourg er nærmest Dafoes modsætning. Hun har udvist pragtpræstationer gang på gang, men alligevel får Von Trier nogle nye sider ud af hende. Man har aldrig set Gainbourg på denne måde før, og i de nærmest pornografiske scener viser hun et stort mod som skuespillerinde.
Modtagelsen af ”Antichrist” i Cannes var en blandet fornøjelse. Der blev grint, grædt og folk måtte forlade biografen før tid pga. kvalme og lignende ildebefindende. Da rulleteksterne dukkede frem, blev filmen ligeså mødt af både klapsalver samt en høj buh’en. Dette beskriver glimrende min holdning til filmen. På sin vis kan man naturligvis kun være fascineret af Von Triers virkemidler, og ligeså beundre modet af hans skuespillere. Men har han med ”Antichrist” gabt over for meget og blevet en anelse for prætentiøs? Svaret vil naturligvis være individuel, og filmen vil ikke kun dele vandene af filmfans i Danmark - men ligeså Von Trier fans. Personligt blev jeg aldrig fuldkomment revet med af stemningen, og selvom filmen skriger efter en reaktion hos sit publikum, fik den højst et par forundrende øjenbryn, et par skæve grin og let gysen ud af mig. Når man så bagefter kommer ud af biografen, og slet ikke ved, om man rent faktisk kunne lide filmen eller ej, så bliver ”Antichrist” en svær størrelse at definere og endnu sværere at anmelde. Jeg har leget med mange tanker inden denne anmeldelse, og endt på karakterer i hele skalaen inde i mit hoved, men jeg har besluttet mig for, at dette var den mest passende. ”Antichrist” er en unik film, der bestemt bør ses af alle interesserede, men forvent ingen glamouriserende morale – her er ingen kære mor til at holde dig i hånden.
