Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når der endelig kommer en dansk udgivelse med en af filmkunstens mestre, engelske Peter Greenaway, er det synd, at DVD-kvaliteten er så ringe. Ikke mindst taget i betragtning at billederne hos Greenaway altid er velkomponerede, gerne med stilistiske referencer fra kunsthistorien, eminent lyssatte og med en gennemført, aldrig ligegyldig farveholdning.
Når det så er sagt kan man glæde sig over, at Greenaway i 1987 med ”Arkitektens Mave” viste topform.
Som sædvanlig er titlen original, og i øvrigt fuldstændig dækkende – bogstavelig talt og som gennemgående tema. Greenaways store kærlighed til systemer, her som mavetematik (ikke at forveksle med matematik) gennemføres filmen igennem. Den amerikanske arkitekt Stourley Kracklite (Brian Dennehy) er glad for mad og har en stor mave. Cracklite er stor fan af 1700-tals arkitekten Étienne-Louis Boullé – hvis navn rimer på det engelske ”belly” (mave). Boullés geometriske arkitektur kan man let se som maveinspireret – det ses fx med hans cenotaph (gravmonument) til videnskabsmanden Sir Isaac Newton (google den endelig!) – Newton nævnes selvfølgelig også i filmen. På sin vej ind i Italien med tog for at planlægge en udstilling om Boullée gør Cracklite sin kone gravid. I de ni måneder det tager inden udstillingen om Boullé åbner, vokser hendes mave. Cracklite derimod får konstateret mavekræft og bliver mere og mere syg i sin mave frem til udstillingsåbningen. Som de ni måneder går, forlader Cracklites kone ham for en yngre elsker, imens han selv kredser mere og mere manisk om maven, hvad enten det er i arkitekturen eller i Roms utallige klassiske buster og skulpturer eller hans egen.
Når Greenaway er bedst går himmel og jord (Newton og hans cenotaph), krop (maven fx) og æstetik (arkitekturen fx) op i en højere enhed, typisk ved at ikke alene instruktøren beskæftiger sig med forbindelsen, men at nogen, her arkitekten, får sammenhængen at føle i eget liv. Tematikken ses fx også i debutværket ”Tegnerens kontrakt” (-82), i ”ZOO” (-86), ”Drowning by numbers” (-88), ”Kokken, tyven, hans kone & hendes elsker” (-89), og i ”The Pillow Book” (-96).
Selvom vi i dag ikke har mulighed for at se Greenaways film i danske biografer er der bestemt ikke stille omkring manden. Han er umådelig produktiv, men har i stigende grad kastet sig over (TV)produktioner der ikke umiddelbart har rette biograflængde og publikumstække. Greenaway er konsekvent og kompromisløs i sine afsøgninger af forbindelsen mellem krop og æstetik. Hverken filmene eller tematikken er overfladisk æsteticeren, men er kunst om liv og død, hvor sanseligheden er altafgørende.
Ekstramaterialet består af trailers og slideshows.
Another World Entertainment.
