Skriv en kommentar
Asteroid City er en film af Wes Anderson. Hvis man kender til ham og hans film, så ved man at han har det med at lave lidt underlige men flotte film. Og denne film er ingen undtagelse.
Anderson er også kendt for at dele hans film op i kapitler, så det næsten er ligesom at læse en bog. I Asteroid City gør han det samme, hvor den er delt op i tre dele – første, anden og tredje akt. Igennem filmen har vi tv-værten spillet af Bryan Cranston, som informere os undervejs med relevant information om begivenhederne og tidsrummet, som vi befinder os i.
Filmen foregår i en by kaldet Asteroid City i 1955. Byen ligger midt i en ørken, hvor der engang slog en meteorit ned, og lavede et cirkelrundt krater. Asteroid City er en fiktiv by i filmen, og den er dannet af dramatikeren Conrad Earp (Edward Norton). Vi følger to af hans historier parallelt i filmen. Den ene historie handler om at ham selv, og hans kamp med at skrive en god historie. Den anden handler om selve skuespillet, som han er i gang med at prøve og skrive – nemlig Asteroid City.
Selve historien som Conrad Earps er i gang med at skrive, handler om nogle intelligente studerende, som sammen med deres forældre fra Amerika mødes i Asteriod City til en prisuddeling. Her få de studerende nogle priser for deres opdagelser, men ceremonien bliver afbrudt med et besøg fra en alien. Og det efterlader nogle spørgsmål hos særligt børnene.
Det er også i denne del af historien og filmen, at vi møder største delen af alle de store skuespillere, som er en del af filmen.
Jeg kæmpede lidt med at finde hoved og hale i filmen. Flere gange undervejs tænkte jeg, at hvis nogle ville komme, og spørge mig hvad filmen handlede om, så ville jeg ikke helt vide hvad jeg skulle sige. Jeg blev nødt til at gå hjem, og læse om filmen før jeg forstod den helt. Nu når jeg så har læst om den, så giver den mening for mig. Men eftersom den ikke gav mening for mig, mens jeg så den, så endte jeg med at bruge meget tid på at miste fokus fra skærmen, fordi jeg sad og tænkte meget forvirret.
Visuelt er filmen sindssyg flot. Wes Anderson er kendt for at lave film på en lidt unik og speciel måde. Så når du ser hans film, så ved du godt det er ham, som har lavet den. Ligesom når du ser en film af Guillermo del Toro eller Quentin Tarantino.
Der bliver i denne film brugt kamerabevægelser til at danne et fladt rumbillede. Det vil sige der bliver kun zoomet, vippet og panoreret (filmkameraet drejer vandret om sin egen akse). Det kan være lidt specielt at kigge på. Nok fordi vi ikke er så vant til at se det i så mange film.
Filmen kører desuden i sort og hvid, når vi følger Conrad Earps kamp med at lave en god historie, og filmen kører i pastelfarver, når vi følger hans historie med alle karaktererne. Det er en smart ide at bruge farverne sådan, fordi gør at man kan nemmere holde styr på de to parallelle historier. Farverne hjælper dig til at vide hvilken del du følger.
Som nævnt er filmen spækket med store stjerner. Jason Schwartzmann har en af de helt store roller som Augie Steenback, og han har mange scener sammen med Scarlett Johansson, som spiller Midge Campbell. Scarlett Johanssons karakter er dannet med inspiration fra Marilyn Monroe, og man vil under filmen godt kunne se hvordan karakteren Midge er inspireret er hende. Selvom jeg ikke fangede filmen helt, så var det nogle gode scener mellem Schwartzmann og Johansson, som fangede min interesse.
Men alt i alt og til trods for de flotte billeder og den interessante filmteknik, som Wes Anderson bruger, og ikke mindst de mange Hollywood stjerner, som der ses over hele filmen, så kommer jeg nok ikke til at se Asteroid City igen.
