Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvad gør man når den man elsker glemmer alt om en på ingen tid? Selvopofrelse er nøgleordet i Sarah Polleys sigende drama om kærlighed som ufrivilligt skilles ad. Fiona (Julie Christie – Finding Neverland, Troja, Harry Potter Og Fangen Fra Azkaban) og Grant (The Good Shepherd, The Shipping News) har været gift i adskillige år, og er nu nået til livets efterår. De kan se tilbage på et lykkeligt liv sammen og har mange minder at plukke fra. De fleste husker Grant dog, for langsomt må Fiona sande at hukommelsen ikke er hvad den har været. Da hun ved en hyggelig sammenkomst mellem venner, vil skænke glassene op med… ja, hvad er det nu den hedder den der røde væske som er i flasken fra Frankrig? Ja, så forstår både hende og Grant hvad der er undervejs. Gule lapper må hjælpe Fiona med at finde ud af hvor hendes køkkenting er, men det er ikke nok, og da Grant opdager at Fiona har stillet stegepanden i køleskabet, er der ingen tvivl længere. Alzheimer er nået til Fiona. Hun lader sig frivilligt indlægge på plejehjemmet Meadowlake, hvor man er specialister i sygdommen. Besøg er dog ikke tilladt den første måned, for at sikre at de nye beboere falder til. Da Grant en måned senere vender tilbage til Meadowlake for at besøge Fiona, har hun stort set glemt alt om ham. Hun har kastet sin kærlighed over en anden beboer, Aubrey (Michael Murphy), hvilket naturligvis er hjerteskærende for Grant. Fiona tror at Grant er ny beboer på Meadowlake, og føler at hans kontaktformer er pågående. Grant giver dog ikke op, og besøger trofast sin Fiona så ofte som muligt, selvom han for hver dag der går, mister hende mere og mere. Da der ikke er nogen vej tilbage, ofrer Grant sig for at sikre sig at Fionas sidste dage, bliver så lykkelige som muligt.
Et modent drama til et voksent publikum. Tingenes gang har en rummelig dvælen, hvilket passer enormt godt til genren uden de store armbevægelser. Julie Christie var nomineret til en Oscar, for sit portræt af en sygdomsramt kvinde. Normalt plejer det jo at give gode odds for præmiering. Forrest Gump og Rain Man var jo heller ikke helt normale på øverste etage. Dog mener jeg at filmens helt store scoop er Gordon Pinset. Det er på ingen måde lettere at skulle levere rollen som pårørende og efterladt (hvilket han jo dybest set er, selv i samværet med Fiona). Den 78-årige canadier med den dybe stemme spiller så godt, så man nærmest tror at det man er vidne til, sendes direkte. Gode gamle Olympia Dukakis (Mr. Holland’s Opus, Det Er Mig Der Snakker, Moonstruck), spiller også en væsentlig bi-rolle, som Aubreys kone.
Et på mange måder stærkt drama, hvor man dog savner – for filmens skyld – at Grant måske i starten blev endnu mere ramt af at se sine kones tilstand, og at han strittede endnu mere imod accepten af deres skæbne. Det ville have spædet nerven op, men omvendt måske så også endt som ren følelses-porno. Alt i alt et habilt drama med en vedkommende fortælling, og forlist kærlighed i nuet.
Dvd’en indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
