Skriv en kommentar
Den kritiker-roste, danske forfatter Kirsten Thorup begik i 1973 en roman der var karatiserende for denne tid og storbyens skumle facade.
I bogen "Baby" stifter vi bekendtskab med en række personer, alle med større eller mindre problemer, hvad end det er abort, en voldelig eks-mand, sorgen ved at miste et barn etc.
Alt sammen hisorier der virker barsk på læseren og giver en lyst til at holde om personerne og en trang til at redde dem fra deres ulykke. Thorup skildrer mennesker der er fanget i deres eget liv og ikke har mulighed for at forbedre det. De forstår ikke sig selv eller hinanden for den sags skyld. Det er oveni det også en skildring af "fortabte sjæle", sociale "tabere"....kært barn har som bekendt mange navne. Dog udvises der ikke medlidenhed overfor personerne, der præsenteres igennem en alvidende forfatter. Man danner selv sit eget indtryk af personerne, der dog alle virker umodne og sørgelige i deres søgen efter en værdig tilværelse.
Romanen og historien er tidssløs (hvis man ser bort fra det faktum at aborten blev frigivet nogle måneder efter bogens udgivelse). Netop derfor kunne historien filmatiseres på trods af at den var nogle år undervejs. Man kan sagtens møde alle disse personer hvis man tager en tur på Vesterbro i København, hvor det meste af romanen foregår.
Romanen kan sagtens gå under betegnelsen som værende en kliché-fortælling, men det gør den ikke mindre interessant at læse. Netop på grund af dens evne til at fange læseren fordi den er så tilgængelig i sit sprog. Derfor er den også hurtigt læst.
Skrivestilen, derimod, er ikke spor kliché-præget. Thorup benytter sig af ordet "og" istedet for at sætte punktum, hvilket gør sproget spændende fordi det er så "ukorrekt".
Den uskrevne regel er som altid at læse bogen før man ser filmen!
Bogen er venligst stillet til rådighed af Gyldendal.
