En omsiggribende trend er de såkaldte prequels – hvor en historie ikke fortsættes, men der i stedet fortælles om, hvad der ligger før. I mange tilfælde knapt så opfindsomt. Om historien om Baby Looney Tunes kan ryge direkte i kategorien prequel, skal jeg ikke kunne sige, men det smager da lidt derhenad. For Warner har valgt at tage alle de mest kendte Looney Tunes og lave et par film om dem, mens de var helt små. Som anmelder må man jo forsøge at gøre sig klog på den ide – sådan lidt mere nøgternt, mens andre kan have helt andre – og måske mere relevante meninger – mere om det senere.
Anmelderens første anke er, at ved at gøre figurerne til babyer, så fjerner man med det samme deres ypperste karaktertræk.
Det er ikke for sjov, at ordet Looney bruges. For både Daffy, Snurre og resten af slænget er normalt rablende vanvittige, intet er umuligt, alt vendes på hovedet og ambolte kommer flyvende mere eller mindre umotiveret gennem luften.
Det ser man ikke i Baby-versionen. Alene omtalen af handlingen af de små film giver et godt fingerpeg:
” Vågen og frisk efter eftermiddagsluren lærer Bedste de små at svømme i swimmingpoolen. I Den fødte svømmer er Daffy overmåde sikker på sig selv og sine evner i det våde element, og han bliver vældig overrasket, da han ikke svømmer som en fisk i vandet - eller hedder det "en and i vandet"?
Teksten er snuppet fra bagsiden af DVD´en og minder mest af alt om en beskrivelse af en meget lidt actionpræget dag i den lokalevuggestue. Og her kommer anke nummer to. Fortællestilen er ganske ordinær lineær, endog med en morale til sidst. Meget modsat filmene om de voksne Looney Tunes, hvor intet kan forudsiges og det ikke nødvendigvis er de gode, der vinder til sidst. Kort sagt: Det er gabende kedeligt.
I den mere tekniske afdeling finder vi anke nummer 3. Animationerne er kort og godt pivringe. Ikke at Warner normalt har gjort det helt store ud af at kræse for tegningerne, hvilket heller ikke har været nødvendigt, da figurernes charme og eksplosive kraft har været det primære trækplaster. Her er det dog tæt på en ommer, da det nærmer sig sjusk, og kønt er det altså ikke at se på. Og når så historierne er på tutte-nutte-niveau, ja, så er alle over 5 år videre i teksten efter et par minutter i selskab med filmen. Hvad lige angår den problemstilling, så kan man sige, at med en spilletid på 42 minutter, så skraber vi også bunden, hvad angår udnyttelsen af pladsen på en DVD-skive. Så opgav jeg at holde styr på ankerne – men fik tidligere afskrevet alle over 5 år, og det er ikke tilfældigt. For selvfølgelig er der en grund til, at det er små korte film, at historierne er simple og med hyggelige temaer og gode moraler – og figurerne tilpasset et lidt mere moderat tempo. For Warner forsøger med introduktionen af Looney Tunes som babyer nemlig at ramme det helt unge publikum – som jo i visse tilfælde har vist sig som et godt segment at få fat i (eller deres forældre, nærmere bestemt).
Så hvorfor ikke lade dem komme til orde – og høre de rigtige eksperters mening:
Følgende 3 spørgsmål blev stillet til et villigt testpanel:
Anmelder: ”Kan du lige Baby (Looney Tunes) filmen”?
O, 5 år: ”næ”
M, 3 år: ”Det er en rigtig god film”
Anmelder: ”hvad kan du bedst lide eller ikke lide ved filmen”?
O, 5 år: ”Det er en dårlig film – jeg vil hellere se Pokémon”
M, 3 år: ”Det er fordi den er sjov og spændende”
Anmelder: ”hvilken baby kan du bedst lide”?
O, 5 år: (peger distræt på en tilfældig figur på DVD-coveret)
M, 3 år: ”Lola – Eller Taz, fordi han kan snurre rundt” (efterfølges af en yderst vellignende Taz-imitation).
Udsagnene får lov at tale for sig selv.
De to eksperter uddeler hhv. 1 og 5 stjerner, så samlet lander vi på ca. 3.
På DVD´en findes følgende episoder:
Taz i legeland (med sangen Born to Sing)
Ikke et Pip
Tæppejagten (med sangen Twinkle Baby Looney Star)
Den fødte svømmer
Ekstra materiale:
Baby Trivia (interaktiv aktivitet).
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..