Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Bag Blixens Maske

5. maj 2011 af Line Gren

4 stjerner Skriv en kommentar

Bag Blixens Maske billede

Karen Blixens inderste tanker om mystik og okkulte fænomener fortælles i ét langt, ærligt åndedrag

Rungstedlund er Karen Blixens fødehjem, men også det hjem hun vendte tilbage til efter de mange år i Afrika. I hendes soveværelse er der et stort spejl omgivet af lysprojektører, hvor hun sad og sminkede sig. Hendes mange ansigter var både fascinerende og fyldt med en vis uhygge. De iscenesatte fotografier med ansigtsportrætter af Karen Blixen vidner om denne tiltrækningskraft, hun besad.

I filmen genoplives episoder og samtaler, som Aage Henriksen havde med Karen Blixen. Han lærte hende at kende, da hun var 66 år og hjemvendt fra Afrika. Han er i dag 90 år gammel. I en alder af 31 år blev han indspundet i den tætte kreds af mandlige venner, som Karen Blixen skabte omkring sig i sygdomsårene inden sin død.

Det er Aage Henriksens søn, filmmageren Morten Henriksen som interviewer sin fader. Allerede fra bens barn blev Morten sin faders fortrolig. Gennem faderen lærte han Karen Blixens mørke sider at kende. Udadtil og internationalt var hun storyteller. En anden side som hun kun viste de betroede var, at hun var i kontakt med okkulte fænomener og havde indgået en pagt med djævlen. Hun kaldte sig for djævlens veninde og månefruen. Én aften hvor Karen Blixen og Aage Henriksen går aftentur, er der fuldmåne. Hun laver en dans for månen. Kameravinklen og lyssætningen får den sælsomme stemning frem, hvor Karen Blixen går i en slags trance og danser for månen, mens Aage Henriksen passivt observerer.

Aage Henriksen frembringer erindringerne og samtalerne med Karen Blixen på levende vis og med en skarphed, som giver et ærligt og et makabert billede af Karen Blixen. Han fortæller kun det, han vil og ikke mere.

Det er en bekendelsesfilm, hvor hele Aage Henriksens familie har lidt under hendes bizarre, manipulerende og stærke kræfter. Filmen får særdeles godt frem, hvor farligt det har været at være helt tæt på Blixen. Særligt Aage Henriksen har fået at mærke, hvordan det er at være Karen Blixens medspiller, men også modspiller - det har både sat mentale og fysiske spor. Sønnen og filminstruktøren, Morten Henriksen har genoplevet sin faders traumer og oplevelser. Derfor denne film. Han bekender i filmen, at hans fader Aage Henriksen var nødt til at tage afstand til Karen Blixen i hendes sidste år. Efterfølgende holdt han i nogle år afstand til faderen, især da han begyndte at følge i faderens spor i forhold til at opklare mysteriet om Karen Blixen. Hvorfra fik hun denne tiltrækningskraft? - og som havde stærk indflydelse på de mandlige yndlinge, som hun valgte at tage til sig.

Filmen fungerer bedst, hvor Aage Henriksen fortæller og de få’ rekonstruktioner af situationer mellem Blixen og Aage Henriksen bliver vist indimellem interviewene. Scenerne med Morten Henriksen som voksen, der følger faderens spor virker indimellem kunstigt og patetisk. Det tilfører ikke filmen en interessant vinkel, og som tilskuer får du ikke et dybere eller mere funderet indtryk af relationen mellem Karen Blixen og hendes yndling, Aage Henriksen. Filmen kan anbefales til undervisning og bør også vises på tv kanalen DRK.

Titel: Bag Blixens Maske
Original Titel: Bag Blixens Maske
Premieredato: 5. maj 2011
Instruktør: Morten Henriksen
Skuespillere: Aage Henriksen, Morten Henriksen, Birthe Neumann, Ole Lemmeke
Spilletid: 54 min.
Selskab: Det Danske Filminstitut og Danmarks Radio
Genre: Dokumentar


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...