Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Ballers - Sæson 2

7. juni 2017 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ballers - Sæson 2 billede

En forbedring på første sæson grundet skift af fokus.

Den første sæson af “Ballers” gjorde ikke stort indtryk på mange. Historien om at rige sportsstjerner også kan have dårlige dage, er svært at relatere til for os blandt pøblen. Vi forstår os slet ikke på de gigantiske summer af penge, som serien kaster om sig, og så endda nogle gange i tilfælde af middelmådighed. Anden sæson fortsætter lidt i samme spor, men tager alligevel et bundhamrende vigtigt og fornuftigt valg. Den skifter fokus fra sine bipersoner til seriens hovedrolle Spencer. Datte er ikke kun vigtigt, fordi karakteren manglede nuancer i første sæson, men også fordi The Rocks karisma slet ikke blev udnyttet godt nok i første sæson. Der er ingen tvivl om, at noget af troværdigheden forsvinder, når han bliver præsenteret for SÅ mange problemer undervejs, men det gør nu stadig anden runde til en langt mere underholdende sag end første runde. Dwayne Johnson bliver endda udfordret skuespilmæssigt, når han skal kæmpe med vredesudbrud og lignende undervejs, og det klæder serien at være modig på den front. Johnson klarer ikke alle udfordringerne lige godt, for lad os nu bare være ærlige, han er ikke en særlig stor skuespiller - men det gør alligevel denne sæson noget mere forfriskende.

Sammenligningerne med den tidligere HBO-serie “Entourage” er stadig til stede, men udviklingen i serien begynder nu at pege i nye retninger. “Ballers” er så småt ved at udvikle sig til en vaskeægte sæbe opera for mænd. Det er pludseligt blevet nemt at drage paralleller til “Glamour” og “Horton Sagaen” grundet de mange intriger og seriens nedsatte hastighed. Inden du løber skrigende væk efter denne kommentar, så husk at skriv “for mænd” bag øret. “Ballers” fortsætter nemlig sin stil med kvinder som sexobjekter, og ikke så meget andet. På sin vis er det naturligvis smagsløst, men i en verden med stigende politisk korrekthed, vil mange sikkert finde det både modigt og nostalgisk. Serien emmer nemlig af 90’erne på mange plan.

“Ballers” er bestemt på vej i den rigtige retning. Den er endnu ikke kommet i mål med en god sæson, men denne sæson nærmer sig nu alligevel. Med større fokus på sin hovedperson samt mere tid til at udvikle sine historier, har den taget de helt rigtige valg. Nu skal der så bare ske noget i tredje sæson, der får Spencers verden til at bryde fuldstændig sammen. Så ville det have været rejsen værd indtil videre. Jeg krydser fingre for den fortsat stigende kvalitet!

Billede & Lyd - 5/6

Serien er skudt digitalt og har ganske forrygende og varme farver. Der er masser af detaljer i billedet, som du ikke vil finde, hvis du streamer serien. De mørke scener bliver måske en anelse for mudrede til tider, men generelt ser det hele rigtig godt ud. Lyden er også rigtig god, med en glimrende lydbalance, der imponerer mest i de allermest larmende scener, da ingen detaljer forsvinder af den årsag. Bassen rykker godt i mellemgulvet og alle højtalere er jævnligt i brug samtidig.

Ekstramateriale - 2/6

Sammenlagt blot en halv times “Inside The Episodes” til alle seriens 10 episoder. Den korte spilletid giver ikke plads til fordybelse, men det anbefales alligevel at give dem din tid, da flere af dem kommer med små og finurlige detaljer om produktionen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Ballers - Sæson 2
Original Titel: Ballers - Season 2
Premieredato: 23. marts 2017
Instruktør: Julian Farino, Simon Cellan Jones
Skuespillere: Dwayne Johnson, John David Washington, Omar Benson Miller, Andy Garcia
Spilletid: 290 min.
Selskab: Closest to the Hole Productions Film 44 Leverage Management Seven Bucks Productions, 2016
Genre: Drama , Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...