Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Balls Of Fury

10. juni 2008 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Balls Of Fury billede

pinlige ping pong platheder...

Kom nu! Find noget positivt at sige om filmen her… Ja, let bliver det ikke. Et bud kunne være at pinslerne blot tog en time og tyve minutter, et andet kunne være at en lip-synch version af Def Leppards monsterhit Pour Some Sugar On Me (mens rulleteksterne kører) er højdepunktet. Eller måske lige et hurtigt gensyn med Robert Patrick (Terminator 2, Walk The Line) i en lille bitte rolle kunne være toppen? Jeg aner simpelthen ikke hvem målgruppen er til denne gang bras. Jo jo, vist har vi teenagerne som jo synes at alt er fedt, nice eller totalt psyko. Men burde de så ikke bare se noget jackass? Det er i det mindste live og ikke 42. take af et eller andet som bare ikke kan blive bedre? Slapstick-genren har alle dage været fordummende og man kan undre sig over at Adam Sandler og Jim Carrey har kunnet gakke sig til succes ved at glide i en bananskrald og sige sære lyde. I Balls Of Fury er der dog ingen verdensstjerner, ud over Christopher Walken (Deer Hunter, Pulp Fiction, Sleepy Hollow, True Romance m.fl).

Dan Fogler (bedst kendt for at lægge stemme til Horton og Støvfolket og Kung Fu Panada ( som kommer snart)) er blot det seneste fede læs i branchen som skal forestille at være sjov. I hovedrollen som den tidligere bordtennisstjerne Randy Daytona, er han blot endnu en ballon med grimt tøj og minimal sans for detaljen. Hvis der dog så bare var et manuskript som osede lidt af substans – men det er jo ikke nødvendigt, for handling er ikke et must, når essensen blot er at have en undskyldning for at flette tilfældige lår-klask sammen. Nå, men det er i hvert fald noget med at Randy opsøges af en FBI-agent ved navn Rodriguez (spillet af George Lopez). Han vil have Daytona til at infiltrere sig i den absurde verden af kynisk bordtennis. En underverden som styres af Feng (Walken) som tilmed myrdede Daytonas far (i hvor belejligt!?!?). For at komme så tæt på Feng som muligt må, Daytona kæmpe det bedste han har lært inden for ping pong. Tabes matcherne undervejs, bliver man likvideret med giftpile, så der er kun en vej frem og det er sejr.

Heldigvis (eller hvad man skal kalde det) har Daytona en blind læremester ved sin side. Han kan alle mulige tricks og mentale råd for at få Daytona igennem nåleøjet. Læremester Wong spilles af James Hong (kendt fra utallige tv-serier gennem tiden, bl.a. både Dallas og Dollars). Den næsten 80-årige skuespiller bliver gjort til skamme i denne pinlige rolle, som dog kun lige er niveauet under Walkens tåbelige figur. Næppe noget nogen af dem er stolte over. Nå, men Daytona klarer naturligvis skærerne undervejs og får besejret en masse sære modstandere og når også lige at opleve lidt romance også, inden showdown mod Feng skal klares. Lige ud af landevejen og intet nyt under solen, bortset fra at det denne gang var bordtennis (men okay, høvdingebold var jo også taget – jf. Dodgeball).

Filmen bruger en del grafik omkring at skulle holde bordtennisboldene kørende i de mest dramatiske dueller, men hold da op hvor er det decideret pinligt at se på. Måske instruktør Robert Ben Garant (hvem?) godt kunne se hvor det bar henad undervejs, og slækkede derfor på den sikre hånd med at få tingene til at hænge bare nogenlunde sammen. Kan filmen anbefales? Næh, overhovedet ikke. Hverken eller… Og dog, hvis du er en af dem som ikke gider opholde dig i det fantastiske vejr vi senest har oplevet på disse breddegrader, eller hvis du bare er træt af EM i fodbold, så er der en chance. Dog vil jeg til hver en tid anbefale en båndet udgave af Frankrig-Rumænien frem for denne omgang tristheder.

Ekstra materiale er der da lidt af, men jeg kan slet ikke se hvordan man skulle kunne blive interesseret i at komme bag kameraet og høre instruktøren sige: Tak, meget fint, når man kender til resultatet som endte i kassen. Her er over hele linjen dømt omserv!

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

SF/Fox.

Titel: Balls Of Fury
Original Titel: Balls Of Fury
Premieredato: 10. juni 2008
Instruktør: Robert Ben Garant
Skuespillere: Dan Fogler, Christopher Walken, Robert Patrick, Maggie Q, Thomas Lennon, George Lopez, James Hong
Spilletid: 91 min.
Selskab: Rogue Pictures, Spyglass Entertainment, Birnbaum/Barber Production, 2007
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...