Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
På vej fra Estland til Sverige, sank færgen Estonia i Østersøen natten til d. 28. september 1994.
Af de knap tusind ombordværende reddede kun omkring 150 livet, resten druknede i forliset. Til dato er forliset den største skibskatastrofe i europæiske farvande siden Anden Verdenskrig.
Efterfølgende blev en haverikommision nedsat af de tre lande med de største tab, nemlig Estland, Finland og Sverige. Formålet var at få afdækket alle aspekter omkring forliset.
Den officielle rapport peger på fejl i konstruktionen af færgens bovport som den primære årsag til forliset, men mange har sat spørgsmålstegn ved den forklaring, og ved beslutningen om, at vraget af Estonia ikke skulle bjærges. Der verserer forskellige konspirationsteorier, og det er i en af disse, at filmen Baltic Storm tager afsæt.
Vi følger den tyske tv-journalist Julia Reuter (Greta Schacchi), der inden forliset kommer i kontakt med en tidligere KGB-mand fra det nu opløste sovjetunionen, han har nogle oplysninger om illegalt salg af russiske våben, han gerne vil afhænde. Hun tager til Estland, men når lige akkurat ikke færgen Estonia hjem om aftenen, d. 27. september 1994. Parallelt hermed, møder vi forskellige af de passagerer der nåede færgen. Bl.a. den svenske jurist og enlige far Erik Westermark (Jürgen Prochnow) og hans ti-årige søn som er på vej hjem efter en ferie ved Estlands kyst, og tre lyssky mænd i en varebil med en mystisk last.
Efter skibsforliset hvor Westermark overlever men mister kontakten med sin søn, opsøges han af journalisten, og hun interviewer ham om katastrofen. Snart går det op for dem begge, at den hastigt sammenkaldte haverikommision har en stærkt tendensiøs måde at håndtere sagens kendsgerninger på. Gennem information fra Julias KGB-kontakt finder de ud af, at den sunkne færge rummede både militære våben og informationer. Desuden opdager de, at færgens næstkommanderende kaptajn blav reddet, men efterfølgende er forsvundet, og da Westermark sidst så sin søn på færgen i følge med denne mand, ansporer det ham til at slå følge med Julia i jagten på sandheden. Men jo tættere de kommer på sandheden, jo farligere bliver også deres forehavende, indtil de står ansigt til ansigt med Lou Aldryn (Donald Sutherland), en højtstående mand ansat i Pentagon.
Faktisk er det en spændende historie filmen fortæller, og der er heller ikke sparet på hverken locations, udstyr, eller dygtige skuespillere. Desværre er resultatet fortvivlende dårligt. Filmens største svaghed er den elendige personinstruktion. En stor del af dialogerne serveres tåkrummende ringe. Man kan måske bære over med de to børns præstationer, men talentløsheden stopper desværre ikke dér, og selv en dygtig skuespiller som Greta Schacchi virker totalt overfladisk og uengageret i sit spil, og hun ender som en stor kliche. Donald Sutherland får overhovedet ikke chancen for at levere noget af sit blændende spil, men kunne være enhver anden middelmådig skuespiller. Jürgen Prochnow leverer en hæderlig præstation, men lige lidt hjælper det, også fordi han er sat til at spille rollen som svensker, hvilket slet ikke fungerer.
Den kemi der postuleres mellem Julia og Westermark udebliver fuldstændig, ligesom deres jagt på sandheden om skibsforliset virker utroværdig.
Filmen varer næsten to timer, men det føles som fire, historien er flad og ufremkommelig. Til overflod er filmen ledsaget af et mildest talt kikset lydspor, der undertiden virker ufrivilligt komisk. Det mest forbløffende er, at filmens producer Jutta Rabe - journalist på Der Spiegel - faktisk har brugt rigtig lang tid på at forske i de konspirationer, som filmen søger at skildre. Sørgeligt, at det lykkes at redegøre for dem på så ringe vis. Filmen fik aldrig biografpremiere i Danmark, og jeg forstår godt hvorfor. Med det triste resultat der er kommet ud af anstrengelserne kan man ikke undlade at sende en tanke til de mange efterladte som tragedien i sin tid ramte, det er har de ikke fortjent.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.
