Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er efterhånden ikke nyt, at Hollywood lokker asiatiske instruktører til Amerika, blot for at genindspille deres egne film. Pang brødrene er velsagtens mest kendte for den originale version af gyseren ”The Eye”, men ”Bangkok Dangerous” var en af deres allerførste film, og det er den de har genindspillet her. Hvor den originale havde en charme i en døvstum lejemorder, har Nicolas Cage overtaget rollen, og han kan, vanen tro, ikke holde sin store mund lukket. Faktisk vrimler det ud med lommefilosofi af den allerværste grad fra hans mund. Dette er ikke den eneste ændring Pang brødrene har foretaget, for de har faktisk gjort et godt stykke arbejde i, at amerikanisere deres egen film. Den er nemlig fra start til slut så hul som universet er tomt, hvilket da også betyder at der er små glimt af tilfredsstillelse her er der, selvom der er langt imellem.
Nicolas Cage er velsagtens en af Hollywoods allermest produktive skuespillere, men ligeså god som han var i f.eks. ”Adaptation” og ”Leaving Las Vegas”, ligeså dårlig er han i ”Ghost Rider” og ja, ”Bangkok Dangerous”. Faktisk grænser det sig ofte til det irriterende, og det hjælper ikke meget at Pang brødrene har valgt, at lade lejemorderen Joes overlegne kampevner samt mangel på identitet pludselig ændre sig til en varm og kærlig person der vil væk fra den kriminelle underverden. Det giver ikke mening, men der kommer da et par flotte actionscener ud af det, og man kan roligt sige, at Pang brødrene viser sig fra deres allerbedste side hvad angår klippeteknik og instruktion. Væk er den forvirrende og forhastede billedside, og ind kommer en afslappethed jeg aldrig troede de ville kunne opnå i deres respektive karrierer.
Film om lejemordere er der masser af i Hollywoods historie, selvom der efterhånden er længere og længere imellem dem. ”Hitman” er et af de seneste skud på stammen, og en fint sammenligningsgrundlag for ”Bangkok Dangerous”, da den ligeså begår mange af de samme fejl. Hollywood ved, at det er svært for sit publikum, at sympatisere med en kold lejemorder, så de foretrækker at personen gennemgår en udvikling til, at blive et bedre menneske. Glimrende idé hvis det bliver udført korrekt, men ”Bangkok Dangerous” har sådan set ikke andet på hjerte end action og en diskutabel slutning. Som drengerøvsfilm er den dog en smule langsom, og der er absolut ingen nytænkning hvad angår action – her vil jeg hellere anbefale ”Shoot ’Em Up” og ”Running Scared”. Dog er ”Bangkok Dangerous” ikke så håbløs som de fleste anmeldere påstår, for det er stadig underholdende tidsfordriv fra tid til anden, og historien om Joes lærling Kong er nu interessant nok. Alligevel lever ”Bangkok Dangerous” i skyggen af, hvad den kunne have været blevet til, og filmen er bestemt en af Pang brødrenes dårligere film – hvilket faktisk siger en hel del.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
