Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Barbarossa - The King

14. januar 2011 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Barbarossa - The King billede

Så må der godt snart komme en god sværd og sandal film, tak.

Ahhh... de gode gamle sværd og sandal film vil altid stå stærkt i mit hjerte. Helt i fronten ser vi et af Stanley Kubricks mange mesterværker ”Spartacus”, og næstefter ligger alt fra ”Ben Hur” til ”Jason And The Argonauts” som fuldstændigt mindeværdige og fantastiske oplevelser. Desværre er jeg så ikke den store tilhænger af nutidens sværd og sandal film. Jeg ser de fleste i den forhåbning om, at filmmagien bliver fundet på ny, og selvom Ridley Scotts director’s cut udgave af ”Kingdom Of Heaven” overraskede positivt, er jeg blandt de få, der syntes at ”Gladiator” faldt fuldstændigt igennem, og højest kan ses som en underholdende men middelmådigt oplevelse. ”Barbarossa – The King” er endnu et skud på stammen, og denne film kan desværre ikke engang kaldes middelmådig. Jovist er den flot, fotograferingen er til tider helt i top og budgettet har rakt meget langt, men filmen er også præget af elendigt skuespil, et slæbende tempo og en manglende indlevelsesevne. Historien er såmænd også en ganske forsimplet version af en historisk begivenhed, hvor alt skæres ud i pap, og det aldrig stikker dybere end det almindeligt sort/hvide. På den ene side har vi den onde krigsherre Barbarossa, og på den anden de gode rebeller der konstant råber på ”frihed”. Imellem ligger politik og skat som et springbræt for adskillige slag, der i bund og grund er blottet for spænding. Man ender hurtigt som tilhænger af Barbarossa, og dette skyldes Rutger Hauers skuespil, som hæver sig over stort set alle andre med kun F. Murray Abraham i front i en lidt mindre rolle. Man skulle måske tro, ud fra filmens titel at bedømme, at filmen er en biografi som Barbarossa, men sådan ligger landet ikke. En egentlig hovedrolle finder vi Rax Degans rolle Alberto, men alligevel virker fortællingen noget splittet og opdelt, og man føler aldrig, at man hverken kan identificere sig med en egentlig protagonist eller følge en hovedrolles historie.

Filmens største synder er dog instruktøren Renzo Martinelli. Han magter ikke at holde fast på historien eller få habile præstationer ud af langt de fleste skuespillere. Hauer og Abraham kan man kun forvente fine præstationer af, på trods af materialet, netop pga. erfaringen – men resten falder fuldstændigt igennem. Episke fortællinger som disse holder sig altid på den lange side af de to timer, men havde instruktøren indset sine egne fejl og mangler, kunne han sagtens have forkortet denne fortælling med en halv time, og skabt et strammere og derved mere underholdende værk. Desværre er der kun tilbage at nyde de få positive overraskelser der slap igennem nåleøjet. Fotograferingen er som sagt glimrende og kvaliteten af denne blu-ray er rigtig fin. Dette er dog desværre ikke nok til, at kunne holde publikums interesse i over to timer.

Billede og Lyd – 4/6

Billedet er virkeligt flot med gode detaljer, flotte farver og en skarp men ikke skinger kontrast. De mange slag er mere interessante pga. blu-ray’ens fantastiske billedkvalitet, hvor mudder og blod blandes i en farverig cocktail. Desværre er lydkvaliteten ikke nær så god. Lydbilledet har skam nogle gode detaljer undervejs, men falder igennem pga. de forskellige lydniveauers forkerte mix. Som helhed skal en film som denne ses pga. billedkvaliteten, og derfor vejer denne tungere på vægtskålen i denne omgang.

Ekstramateriale – 1/6

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.

Titel: Barbarossa - The King
Original Titel: Barbarossa
Premieredato: 5. oktober 2010
Instruktør: Renzo Martinelli
Skuespillere: Raz Degan, Rutger Hauer, F, Murray Abraham, Christo Jivkov
Spilletid: 132 min.
Selskab: Martinelli Film Company International, Rai Fiction, Na-Comm, Rai Cinema, Ministero per i Beni e le Attività Culturali (MiBAC), PanVision, 2009
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...