Skriv en kommentar
Det gamle politiske tema
I en af Dea Trier Mørchs bøger Den Indre By fra 1980, møder vi Eva som bliver spurgt, hvad hun vil gøre, hvis kæresten melder sig ind i Fremskridtspartiet, hvor Eva uden tøven siger: Så slår jeg hånden af ham. I den nye norske film Barn opstår et hemmeligt kæresteforhold mellem de to fløje – uden familieopløsning – en anden tid.
Den norske filminstruktør Dag Johan Haugerud har med sin nye film sat fokus på det norske lokalsamfund og hverdagsrealismen: hvad der sker, når den 13-årige Lykke rammer Jaime med en skoletaske, så han i faldet bliver dræbt. Skolens inspektør Liv (Henriette Steenstrup) er idealist, og vokset op i et venstreorienteret miljø, og har et lukket kærlighedsforhold til Jaimes far, som er valgt af Fremskrittspartiet – men efter Jaimes død, kan de ikke holde det hemmeligt længere. Det er problematisk, da Livs bror, Anders, havde gårdvagten den dag Jaime døde – men han var der ikke, og er nu fyldt med skyldfølelse. Filmen bærer på mange aspekter – og hvor man i 70´erne havde valgt side – er filmen i 2019 heldigvis meget mere åben. Men vi undgår desværre ikke de sædvanlige klicher med, at Lykke er blevet kaldt luder, og derfor svigtet af familien. Hun erkender også, at hun har skubbet til Jaime – men slet ikke, at der er tale om drab. Og på grund af hendes unge alder, bliver det svært at dømme hende.
En af de stærkeste scener i filmen er hen mod slutningen, hvor Lykke sidder alene i bilen og venter på forældrene, da Jaimes far, Per Erik, (Thorbjørn Harr) kommer hen, og lukker bildøren op, og vi ser ham fra bilsædet – kiggende strengt ned på Lykke og anklagende Kig på mig, når jeg taler til dig - mens hun forholder sig afventende og knugende. Indtil han råber: Du slog min søn ihjel. Satans møgtøs og smækker bildøren i – så det kunne høres på lærerværelset. Det er også en given pointe i filmen, at Per Erik beskylder sig selv for ikke at have taget sønnen ud af skolen med den store indvandrerdeltagelse.
Filmen kredser meget om selve fodboldbanen, hvor katastrofen skete – med at vi først ser det rød/hvide politibånd rundt om målet – og senere efter afklaringen at fokusere på de nye muligheder uden bånd - og som om sagen er opklaret – det er den nok ikke.
Filmen emmer af flotte iagttagelser på landes forskellige mennesketyper – de politiske med Liv altid på cykel og cykelhjelm og Per Erik i den store klassiske dieselbil, men også broderen, som er bøsse og så noget stort i Jaime, da en svingende bevægelse med armen – næsten gjorde ham oprevet. Det er lige før, den næsten er for meget skåret ud i vat. Men den over 2½ time lange spillefilm om de voksnes kaos, fortjener stor anerkendelse, så banen kan bruges igen.
