Skriv en kommentar
Det er ikke længere en undtagelse, men snarere en regel, at en computeranimeret film for børn sendes i handlen som computerspil. Det giver naturligvis også ganske god mening økonomisk, da de små kære jo er gigantiske forbrugere. Desuden kan man jo efter at have set filmen gennemspille handlingen igen og evt. lave lidt om på den.
Det er der mulighed (det var fristende her at skrive muuuhlighed!) for i Barnyard (Koslænget hedder filmen på dansk) til Playstation 2. Spillet tager udgangspunkt i filmens plot, hvor en gård hærges af prærieulve og andre plager, men hvor gårdejeren heller ikke synes at have helt styr på sin besætning. Du (spilleren) er i bedste western-stil en lidt ”stranger-agtig” ko/tyr, der lige skal ses an, og som nyankommen skal testes i mule og mås for at blive godkendt af gårdens godfather, den aldrende tyr, Ben. Bens søn Otis er lidt af en festabe og det glæder derfor Ben at se at din ankomst kan hjælpe på tingenes tilstand. De andre karakterer i spillet er dækker den amerikanske demografi ret godt, og der er faktisk et par ret sjove typer imellem.
Men hvad er det du skal? Spillet er bygget op som Grand Theft Auto, hvor spilverden bliver større og større desto længere du når. I begyndelsen får du ganske små missioner, der hjælper dig til at øve dig i vigtige discipliner som at sprøjte mælk fra yveret (og det er så anatomisk indrettet sådan at en tyr i Barnyard også har patter). Det er ganske skægt at skyde dåser ned, og tilmed er der en rekord man kan indhente undervejs. Ret hurtigt begynder du at kunne bevæge dig rundt på hele den store farm, hvor flere missioner venter. Dertil får du en slags BMX-cykel, som du frejdigt kan rulle rundt på dag og nat til tonerne af en faktisk ret godt soundtrack. Efterhånden som du bliver bedre til spillet bliver missionerne også sværere og nogen af dem af faktisk så svære, at de nærmest er umulige. På et tidspunkt skal du køre om kap med en uduelig jersey-ko, Eddie, i farmerens bil, og da jeg havde spillet banen 50 gange lykkedes det mig at vinde over Eddy, fordi han jordede ind i en politibil, som computeren tilfældigt havde plantet på opløbsstrækningen. Men jeg vil i øvrigt tro, at man skal være lidt ældre end de tilladte tre år for at blive rigtig god til spillet og anbefaler i hvert fald, at man er 7-8 år før man kaster sig ud i det, da det faktisk kræver lidt god motorik. Langt de fleste missioner er fantastiske. Du skal bl.a. skyde børn med en tomatkanon, når de om natten prøver at vælte dine sovende artsfæller. Min favorit må dog være golfturneringen, hvor man slår ud fra tee, mens resten ordnes at et jordegern, der skal sørge at putte bolden. Banen (især de bageste ni huller) er ret fantasifuld og det er en kæmpefryd at se tingene fungere ordentligt. Efter hver mission får du tildelt en karakter, som du så kan gå tilbage og ændre til en stjerne, som bruges i det samlede regnskab om, hvem der gården bedste dyr i de forskellige discipliner.
Efterhånden som man er begyndt at vinde missioner, får man også penge til butikken, der styres af gnavere med italienske New-Yorker-dialekter. Butikken er en lyssky affære og du kan også kun besøge butikken om natten. Her kan du købe en ny og federe cykel, samt handle ind til den smugkro, som du sammen med den hanen, Root, er ved at bygge op i laden. På den måde er der hele tiden noget at holde øje med, men omvendt kan du også bare køre en tur rundt på farmen og opøve dine evner indenfor cyklingens svære kunst ved bl.a at lave mange sjove tricks og vilde hop.
Selve spillet tager et døgns tid at fuldføre for en øvet gamer som undertegnede – men pointen er netop, at du altid kan gå ind for at ændre din score i de mange små spil i spillet, i hvert fald inden den sidste store show down. Så der er faktisk fantastisk meget underholdning i spillet til mange måneder. Desværre var der også et par tekniske fejl i den anmelderudgave, jeg spillede. Man kunne i de små sjove intercut-sekvenser, hvor der er dialog mellem dig og andre dyr fx ikke altid høre, hvad der blev sagt. Det er noget sjusk, som jeg håber, er rettet til salgsudgaven, for når spillet koster godt 449 kroner fra ny, så skal det også fungere. Desuden fungerede selve konsollens vibrator-funktion heller ikke, selvom netop indstille den på spillet. En anden ting, som er lidt ærgerlig, er at der ikke er en two-player funktion i spillet så man evt. som forældre kan spille med ungerne. I det hele taget mangler der lige lidt mere lir i menuen for at det bliver genialt. Jeg kunne også forestille mig at de yngste kunne bruge et begynder-niveau i stedet for det forholdsvist svære niveau spillet er på. Derfor kunne man frygte, at de ville miste tålmodigheden efterhånden som de spiller. Alligevel vil jeg da anbefale spillet, hvis man søger noget, hvor man skal lidt af hvert i løbet af spillet. Der er lidt for enhver smag og især for dem, der søger noget ret morsomt.
Spillet er venligst stillet til rådighed af:
THQ.
