Skriv en kommentar
Instruktør Kleber Mendonça Filho har tidligere beskæftiget sig med magt, undertrykkelse og systemisk vold i film som ”Aquarius” og ”Bacurau”, og med hans seneste film vender han blikket mod en periode, der stadig kaster lange skygger over nutidens Brasilien. Korruptionen, kynismen og frygten gennemsyrer filmen og tegner et billede af et samfund, hvor menneskeliv har ringe værdi.
Vi befinder os i storbyen Recife under karnevallet i 1977. Midt i festens farver og kaos ankommer dissidenten Armando (Wagner Moura) i håb om at blive genforenet med sin søn. Han finder arbejde på et offentligt kontor og søger tilflugt i et politisk undergrundsmiljø, men før han for alvor når at falde til, indhentes han af det system, han forsøger at undslippe.
Wagner Moura leverer en solid og troværdig præstation som en mand på flugt fra regimet og fanget i et netværk af aktivister, magtmisbrugere og tvetydige allierede. Moura spiller rollen med en konstant underliggende uro og vantro over sin situation, hvilket giver karakteren tyngde uden at gøre ham heroisk i klassisk forstand.
Filmens fortællestil er bevidst elliptisk og til tider surrealistisk. Mendonça Filho er mindre interesseret i et traditionelt spændingsforløb end i stemning, hverdagsdetaljer og følelsen af konstant overvågning. Det skaber flere stærke øjeblikke, men også passager, hvor filmen mister rytme og fokus. De mere løsrevne narrative spor bryder flowet og kan virke mere idébårne end nødvendige.
Visuelt er filmen stærk og atmosfærisk. Den varme, svedige sommer og byens langsomme puls forstærker følelsen af klaustrofobi og latent vold. Undertrykkelsen er sjældent direkte, men konstant til stede i relationer, pauser og blikke.
Filmen er lang og tung i sit tempo, og selvom den er velfortalt og historisk interessant, er det ikke en film, der umiddelbart indbyder til gensyn. Den imponerer mere intellektuelt end følelsesmæssigt og efterlader ikke et stærkt personligt aftryk, trods sine mange kvaliteter.
”The Secret Agent” er en ambitiøs og velspillet film med tydelig politisk og historisk relevans. Wagner Mouras præstation giver filmen tyngde og troværdighed, men den fragmenterede struktur og manglende fokus gør, at filmen til tider mister sit flow og ikke rammer helt så stærkt, som dens ambitioner lægger op til.
