Skriv en kommentar
Selvom vi har mistet en Coen-bror i denne sammenhæng - bare rolig, Joel er stadig iblandt os - så er det rart, at nogle ting er, som de plejer. En film med en Coen involveret er også en garanti for absurd komik, skøre karakterer med pudsige navne og et handlingskurve fuld af bump og omveje. Med “Honey Don’t” præsenterer Ethan Coen sin anden film i sin påståede trilogi af “lesbiske b-film”. Har du ikke set “Drive-Away Dolls”, så er det bare med at komme i gang. Dengang var Margaret Qualley også i hovedrollen, men det er altså ikke samme karakter, der videreføres. Her ses hun som Honey O’Donahue, der er privatdetektiv.
Skulle du ikke være bekendt med Coen-brødrenes gøren og laden, så er det den ondelyneme din egen skyld. “Fargo”, “The Big Lebowski”, “O Brother, Where Art Thou?”, “No Country For Old Men”, “Barton Fink”, “Miller’s Crossing”, “The Hudsucker Proxy” og “True Grit” for blot at nævne nogle enkelte træffere. Der er ikke den skuespiller, der ikke har stået i kø for at medvirke i en Coen-film. Når krøllede hjerner får lov til at springe ud i fuldt flor, så opstår der ganske enkelt magi.
En film involverende en detektiv lugter heldigvis mere af en krimi end en pornofilm. Sådan forholder det sig nemlig også. Der er langt mere en rammesætning, at Ethan Coen kalder sin filmrække for lesbiske b-film. Honey er nemlig langt mere interesseret i at bringe retfærdighed ind i de sager, hun får rodet sig ud i. Denne her drejer sig om mordet på Mia Novotny, som findes livløs i en sammenkrøllet bil i en slugt. Bilulykke ved første øjekast, men det viser sig, at Mia er blevet stukket ihjel og siden placeret i bilen. Hvordan det hele hænger sammen, må Honey finde ud af. Heldigvis får hun hjælp af en lokal betjent og snart begynder hun at snuse i retning af en religiøs kult.
Margaret Qualley stjæler igen hver en scene, og man forstår Ethan Coens dybe fascination af hende. Mon ikke hun også bliver at finde i den planlagte “Go Beavers”? Spotter du en i filmen, som i den grad ligner Patrick Swayze, så er det simpelthen dennes bror, Don Swayze, der har hapset en birolle i denne blanding af comedy, road movie, lidenskab og opklaringsværk. Det er spøjst, at Ethan Coen går så meget efter at lave en b-film, når den egentlig fungerer meget godt. Bevares, den når ikke de førnævnte titler til sokkeholderne, men når Coen-brødrene nu ikke længere (læs: for tiden, for forhåbentlig genforenes de) arbejder sammen, så må man nøjes med et interessant strejf.
