En issyl plettet med blod. Et silketørklæde bundet om en sengestolpe. En falmende rockstjerne er blevet brutalt myrdet, og der er blod og sæd i hele soveværelset.
Sådan bliver politibetjenten Nick Curran (Michael Douglas ) sat på en mordsag der vil ændre hans liv for bestandigt. Nick har et mindre alkohol problem, og klamre sig til flasken for at klare sig igennem dagen.
Den hovedmistænkte er Catherine Tramell (Sharon Stone), en rig og farligt forførende forfatter, hvis bizarre romanmord har en ildevarslende evne til at blive til virkelighed.
Da man opdager, at mordet er kopieret efter en episode i en af Catherine’s romaner, blander den kvindelige psykiater Beth Gardner (Jeanne Triplehorn) sig i opklaringsarbejdet, og nu tager sagen en anderledes drejning.
Nicks sunde fornuft fortæller ham, at han skal holde sig på afstand, men han bliver tiltrukket af den uimodståeligt sexede Catherine, og han tænker ikke kun med det hovede der er fastgjort til hans hals. Jo tættere han kommer, des mere manipulerer hun ham, indtil han til sidst finder sig håbløst ude af kontrol i en labyrint af tankespind, lidenskab og mord. En labyrint hvis spiral fører ned i de mørkeste afkroge af menneskets dystre sind.
Paul Verhoven satte med Basic instinct nye standarder for thriller genren da han i 1992 hittede med denne lumre thriller. Paul Verhoven har altid været berømt for at gå lige til kanten og gerne lidt ud over, i forhold til hvad der er tilladt og set godt til i det forjættede Hollywood. I Basic Instinct går han også ganske langt og vi bliver præsenteret for både grafisk udpenslede mord, lesbisk sex, Michael Douglas’s stramme baller og Sharon Stones trimmede kønsbehåring. Verhoven ligger i kakkelovnen til en ordentlig mundfuld spænding og dampende hed erotik, og langt hen af vejen bliver alle ønsker indfriet.
Paul Verhoven er kendt for en lang række film der altid deler kritikere i to lejre og han har da også lavet film i mange forskellige genre.
Robotfilmen Robocop, stripperfilmen Show Girls, Arnold actiondrønet Total Recall og den vilde insekt rumgyser Starship Troopers.
I Basic Instinct er der leget fint med replikken og undervejs er der mange hints til opklaringsarbejdet. Nedenstående er replikker fra en dialog som Nick og Cathrine har efter du har dyrket varmblodig sex.
Catherine: What are you researching?
Nick: A new ending to your book.
Catherine: Oh really? What's the twist?
Nick: Well, the detective falls for the wrong girl, but he doesn't die.
Catherine: So what happens to them?
Nick: They fuck like minks, raise rugrats, and live happily ever after.
Catherine: It won't sell.
Nick: Why not?
Catherine: Somebody has to die.
Nick: Why?
Catherine: Somebody always does.
......og så kan man jo tykke på den. Desværre for Nick, tænker han kun med hans lille hoved og derfor ser han aldrig faren før det er for sent.
Både Michael Douglas og Sharon Stone er glimrende i deres roller. Hvem glemmer den intense forhørings scene af den mordmistænkte forfatterinde, hvor hun til de svedende mænds overraskelse afslører at hun ingen trusser har på. Herefter bliver det svært at koncentrere sig for politifolkene. Og jeg huske da også første gang jeg så den i biografen og siden på en varm sommerdag da den udkom på Laserdisk, og kan kun bekræfte at scenen oser af sex og Paul Verhoven.
Birollerne er også fint besat og således er både Jeanne Thripplehorn ( The Firm, Water World, Swept Away ) og George Dzundza ( The Deer Hunter, Fjenden i dybet, Ingen vej tilbage. ) glimrende og tilfører deres roller dybde og troværdighed.
Basic Instinct er flot filmet af Jan De Bont, inden han selv satte sig i instruktørstolen, og musiklegenden Jerry Goldsmith levere varen med sit morderiske stemningsfyldte soundtrack.
Basic Instinct er i dag ikke så grænseoverskridende som den var i 1992, men alligevel har den nogle scener der er gået over i moderne filmhistorie. Den er bestemt et kig værd og skulle man have glemt plottet og slutningen så er det jo bare et plus. Så mix en iskold drink og sæt dig godt til rette og vær forberedt på en lummer detektiv historie, fyldt med sex, blod og Sharon Stone.
Ekstramateriale.
Ekstramaterialet består af 2 forskellige kommentarspor.
Det ene er med instruktøren Paul Verhoven og Chef fotografen Jan De Bont.
Det andet kommentarspor er med Camille Paglias, der bærer titlen Feministkritiker.
Specielt Paul Verhoven og Jan De Bont er spændende at hører på og Verhoven er super engageret og med sin klassiske Hollandske dialekt er han absolut ekstramaterialets højdepunkt.
2 ud af 6 mulige stjerner til Paul Verhoven.
Filmen er venligst udlånt af Universal Pictures.