Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi er efterhånden så langt inde i DC’s animerede univers, at de har indhentet antallet af Marvels live actionfilm. Der hvor DCEU ikke kan finde en rød tråd, har deres animerede film klarede det betydeligt bedre. Hver en ny spillefilm har sin egen selvstændige historie, imens mytologien og sammenhængen kun kommenteres kort, men alligevel rykker den overordnede historie fremad. Præcis ligesom i MCU. Derfor er det måske også ret svært, at hoppe ombord nu på film nr. 35 i rækken. Batman, hans venner og fjender kender de fleste af os, og disse tegnefilm følger tegneserierne mere slavisk end filmenes mere kunstneriske friheder, så derfor er det dog ikke umuligt.
I “Batman: Hush” møder Batman en ny fjende. Hush. Svøbt i klæder som en mumie, styrer han Batmans fjender i en leg, der langsomt bryder hans psyke sammen og spiller alle mod ham. Men hvad er pointen med denne leg. Og hvem er Hush i virkeligheden?
Der skulle gå næsten 20 år, inden en af de mest populære Batman-tegneserier blev filmatiseret. “Batman: Hush” har en perlerække af Batmans fjender og venner i biroller, faktisk i sådan en grad, at hvis man blinker for meget med øjnene, misser man en af dem. Der er ingen tvivl om, at spilletiden på 80 minutter er for lidt til at realisere denne tegneserie retfærdigt, især når der sker så meget undervejs. Her er både vigtige dødsfald, afsløringer, action, spænding, romance - ja, faktisk alt hvad hjertet begærer. “Batman: Hush” er på alle måder en tegneseriefans vådeste drøm, men som filmatisering skuffer den enormt. Alting går simpelthen bare for stærkt. Derfor falder en del af troværdigheden fra, og vi fornemmer på intet tidspunkt, at Batman faktisk er ved at falde fra hinanden. Vi forstår heller ikke årsagen til, at han lader masken falde overfor en velkendt karakter. Værst af alt - vi forstår ikke Hushs overordnede plan.
Samtlige ingredienser er tilstede til at lave den mest gennemførte Batman-film endnu. Hele franchisen er bygget op, og det kræver bare nogle små skub i forskellige retninger. Man kan da også mærke, at DC er klar over dette, og produktionsniveauet er løftet en del med mere detaljerige tegninger, bedre arbejde med lyd og stemmeskuespil der giver den hele armen (desværre ingen Mark Hamill som Jokeren denne gang). På den måde minder filmen meget om “The Killing Joke” - en anden favorit blandt tegneserierne der skuffede på film. Der mangler simpelthen bare noget karakteropbygning, og en smule hvile i filmens tempo. Det føles reelt som om, at mindst 20 minutters essentielle scener er hevet ud af produktet, for at give filmen et hæsblæsende tempo. Kun i romancen mellem Batman og Catwoman gives der nok plads til eftertanke. Med det sagt er det stadig en god historie, og en flot film på den tekniske side. Det er bare ærgerligt, at tænke på, at dette kunne med kun få ændringer, have været et decideret mesterværk.
Udgivelsen bugner til gengæld med ekstramateriale. Her er et fint kommentarspor, masser af solide featurettes og en ekstra kortfilm. Alt er værd at se.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
