Skriv en kommentar
Jess ( Parminder K. Nagra ) er 18 år og som mange andre teenagepiger stor fan af David Beckham. Så stor fan, at hun selv drømmer om en dag at spille på Manchester Uniteds 1. hold sammen med ham. Igennem flere år har hun brugt adskillige timer hver dag med at spille fodbold med vennerne i parken. Lige indtil Jules ( Keira Knightley ) under en løbetur samme sted, opdager hendes talent.
Jules spiller på et pigehold for den lokale fodboldklub Hounslow Harriers, og får hurtigt overtalt Jess til at komme forbi til næste træning. Inden længe er Jess stamspiller på holdet. Det er dog ikke uden problemer. For Jess er nemlig af indisk afstamning. I Indien er der ikke traditon for at piger spiller fodbold, men derimod at de laver Aloo Gobi ( Indisk madret ) og bliver gift i arrangerede ægteskaber. Selv om Jess gør alt for at holde det skjult, opdager forældrene det alligevel, hvilket afføder store kulturelle sammenstød. At det sker alt imens forældrene er dybt stressede omkring det forestående bryllup mellem Pinky ( deres ældste datter, spillet af Archie Panjabi ) og Teetu ( Kulvinder Ghir ), forbedrer ikke situationen.
Jess fortsætter dog med i smug at liste ud og spille fodbold, under påskud af at hun har et sommerferiejob i HMV eller er på besøg hos vennerne. Hendes problemer tager en drejning til det værre, da hun tager til Tyskland for at spille en fodboldkamp, som dækkes i den lokale engelske presse. Samtidig falder hun for træneren Joe ( Jonathan Rhys-Meyers ), den samme Joe, som Jules har været forelsket i igennem evigheder. Det sætter selvfølgelig det nye venskab mellem Jess og Jules på en hård prøve.
Alle disse problemer, viser sig i sidste ende at være hindringer og måske forhindringer for begge piger i at komme til at spille i den meget eftertragtede amerikanske fodboldliga for kvinder.
"Bedre End Beckham" er en bemærkelsesværdig komedie i sædvanlig britisk stil. Den er krydret med tør engelsk humor, der til tider bevæger sig på et plan, hvor man smiler men ikke griner. For selv om "Bedre End Beckham" er en vaks lille dramakomedie, skal man endelig ikke tage fejl. Den er mere drama end komedie. Den griber fat i nogle nok så ømtålelige og vigtige emner som fordomme, homofobi, kultursammenstød, karriere samt kønsdiskrimination. Den prøver at komme med et bud på en løsning på alle disse tunge problematikker, som vi alle oplever ind imellem. Af samme grund, kan "Bedre End Beckham" nok også blive lige lang nok i spyttet, da man prøver at brede sig mere end hvad den kan gabe over. At det hele er behandlet før, på nøjagtigt samme måde, i en film som East Is East fra 1999 af Damien O'Donnell taler heller ikke til dens fordel. Faktisk minder flere af situationerne i "Bedre End Beckham" til forveksling om scener i "East Is East".
Ikke desto mindre er der dømt kasse-underholdning fra start til slut. Man keder sig ikke et sekund, hvilket ikke mindst skyldes en række underholdende og herligt spillede bipersoner. En af de mere markante er naturligvis Juliet Stevenson, der gør det ganske fortræffeligt som Jules' pylrede og ængstelige mor Paula.
At filmen er peppet op med, frække og vovede men dog, velfungerende klipninger er et befriende træk. Især bør et sted i filmen fremhæves, hvor der klippes mellem jubelscener under en fodboldkamp og dans og glæde ved et indisk bryllup. En genistreg, der bygger bro mellem de to kulturer. På samme måde hopper man også frem og tilbage mellem tidens engelske popmusik og indisk musik filmen igennem, hvorved den rette stemning rammes.
Meget tyder på at instruktøren Gurinder Chadhas største inspiration til "Bedre End Beckham", har været hendes egen baggrund. Der er flere direkte eller indirekte referencer til hendes eget liv og opvækst, der kun kan opfattes som at hun gennemlever et opgør med sin egen fortid igennem filmens hovedperson Jess.
De fleste vil nok kunne nikke genkendende til et eller flere af de emner, der bliver berørt her. For selv om det er en engelsk komedie i gængs forstand, er det bag facaden også en hverdagssocialrealistisk film. I dette tilfælde, leveres den som et sammenstød mellem to kulturer, den engelske og den indiske. Men det kunne ligeså godt være et sammenstød mellem forældre og teenagere, fordomme over for homofobi osv.
Hvis målstregen hurtigt skal kridtes op, er "Bedre End Beckham" en typisk britisk komedie, der forstår at underholde i samtlige 112 minutter. Selve det budskab, den prøver at aflevere under overfladen, trænger derimod aldrig rigtigt igennem. Dertil gaber filmen over for meget på en gang. Og for mange gange virker det som noget man har set før. Senest i "East Is East".
Den symbolske værdi må man dog tage hatten af for. Alt hvad der ligner fordomme i enhver afskygning for et solidt spark af højrefoden og må vige for fodbolden.....og Beckham!
