Skriv en kommentar
At film i høj grad er et billede på den tid de er lavet i, er Belle de Jour eller Dagens Skønhed som den hedder på dansk, et ganske godt eksempel på. Da Belle de Jour udkom i 1967 vakte den både stor opmærksomhed og stor forargelse. Her 50 år senere anses den stadig som klassiker, og det erotiske drama gør sig da stadig ganske udmærket, men forargelsen kan man nu sagtens pakke langt væk. Belle de Jour er et ganske tydeligt bevis på, hvordan vi som seere og mennesker har skubbet vores grænser ift. hvad der er tilforladeligt at vise på film, hvilken også afspejles i vores nutidige samfund og kultur.
Séverine er Pierres meget diskrete kone. Han er en højt respekteret kirurg fra Paris. Hun elsker ham, men mellem de to er der ikke meget intimitet. Den smukke hustru keder sig og har masochistiske fantasier, der afslører hendes seksuelle frustrationer. Hun føler, at ting oplevet i hendes barndom, er årsag til de fantasier, som hun ikke kan få udlevet i hendes ægteskab. Af nysgerrighed og uden at fortælle Pierre om det, begynder Séverine at arbejde på bordellet Anaïs. Sadomasochisme, domination og andre seksuelle variationer udleves i Séverines liv. Hun ved hvorledes hun kan finde sig selv og hendes fantasier ved at fyldestgøre kundernes ønsker og eksperimentere; hun genvinder kontrollen over hendes seksualitet. Om dagen er hun ”Dagens Skønhed”, og feteret af hendes kunder. Om aftenen er hun hustru til en kirurg fra Paris. Hendes nye spændende liv synes at fungere, indtil Marcel, en gangster og fast kunde i huset, forelsker sig i hende.
Det lyder jo ganske saftigt og erotisk den ovenstående beskrivelse af filmens handling, men som tidligere anfægtet, så er det altså tydeligt at filmen er 50 år gammel. Rent grafisk indeholder Belle de Jour faktisk kun meget få erotiske scener, og enhver film fra 90’erne og fremefter har som minimum seksuelle scener, der er langt mere grafiske og eksplicitte end i Belle de Jour. Det er sjovt og faktisk enormt interessant at få et indblik i, hvorledes man anså kvindens seksualitet i 60’erne, og jeg er sikker på, at det også er derfor, at filmen, på det tidspunkt den udkom, har vakt stor opmærksomhed. Vi snakker om en rig kvinde, der bevidst vælger at blive prostitueret for at kunne udleve sine egne seksuelle fantasier. Det har helt sikkert vakt ramaskrig i 60’erne, og selve handlingen ville nok også have fået stor opmærksomhed den dag i dag, hvis det fx kom ud at en kendt kvinde havde valgt sin mand fra for at udleve egne fantasier. Dertil skal dog siges, at synet på kvinders seksualitet selvfølgelig i høj grad er blevet ændret siden 60’erne. Hvor det dengang nærmest ansås som værende forbudt for en kvinde at have sin egen seksualitet, så er det i dag lige så normalt som mænds. Se bare på E.L. James Fifty Shades-bøger og de efterfølgende filmatiseringer, der jo er et klart tegn på, at kvinder i den grad kan udleve deres inderste seksuelle fantasier på et plan, hvor nærmest alle kan være med.
Belle de Jour/Dagens Skønhed er et spændende kig tilbage på filmhistorien og samtidig et kig tilbage på, hvordan samfundet dengang anså kvinder og deres seksualitet. Belle de Jour forarger på ingen måde i dag, dertil har vores grænser alligevel rykket sig for meget, men derfor kan filmen stadig godt være en påmindelse om, hvordan det engang var, og det kan i sig selv godt være spændende. Belle de Jour scorer 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
