Da vi ankom på vores hotel i går, blev vi med det samme mødt af den tyske åbenhed. Receptionisten på vores hotel er bundet af sit arbejde, men spurgte pænt om hun måtte arve en af vores Berlinale-tasker, når ugen var forbi. Hvert år udsteder Berlinalen en ny taske, som vi som presse får gratis, imens andre må købe sig til den for en mildest sagt unfair pris. Vi lovede hende en taske, da Dennis er ligeglad med sin, men jeg har igennem alle mine år på Berlinalen, samlet på disse tasker i sådan en grad, at jeg snart kan åbne et museum. Jo, den tyske åbenhed er altid åbenlys, da folk i den grad altid viser deres tilfreds eller utilfredshed med alting, og det er på mange måder noget, vi danskere kan lære noget af.
Første dag på Berlinalen er altid ret kaotisk. Selvom programmet er udkommet for to uger siden, begynder man først nu at danne sig et overblik, især hvis man, ligesom os, gerne vil kombinere sit program med markedsfilm. Vi startede med en tur på markedet, hvor vi fik en ide om, hvilke film vi har en chance for at se i år. Det ser ganske lovende ud allerede, og flere billetter er allerede nu anskaffet.
Midt i al virvaret omkring programmet, har Berlinalen fået et mindre problem på deres skuldre. Årets Berlinale-plakater forestiller en masse mennesker i bjørnekostume - flotte, hvide mennesker. Ikke ulig #oscarssowhite har #berlinalesowhite nu fået en del kritik fra sit publikum på de sociale medier, der desværre ikke pynter på festivalens omdømme. Det er en ærgerlig fokus der fjerner al den omtale de har haft omkring kønsroller på programmet, ved at inkludere flere kvindelige instruktører end førhen.
Årets åbningsfilm blev den danskproducerede “The Kindness Of Strangers”. Lone Scherfigs nye film smører tykt på i fortællingen om en kone, der fjerner sine to børn fra en voldelig ægtemand, og forsøger at finde en tilværelse på Manhattan uden penge og hjælp. Scherfig maler et stort persongalleri, der flettes sammen i banal fortælling om næstekærlighed, der desværre udgør hendes mest mislykkede film til dato. De internationale skuespilspræstationer er ellers helt i orden, imens de danske halter noget efter. Generelt har filmen et enormt problem ved at håndtere accenter, da en russisk familie hives ind i fortællingen. Her kan man f.eks. kun krumme tæer over Nikolaj Kopernikus’ russisk/amerikanske accent, der får et dansk islæt oveni. Filmen rammer dog en velfungerende stemning fra tid til anden, hvor en hensynsløs klipning river enhver glæde fra den med det samme. Nej, “The Kindness Of Strangers” bliver nok ikke hovedkonkurrencens store vinder i år, og det er ærgerligt, for med en skarpere dialog, en gennemarbejdelse af filmens falden-på-halen komik og en mindre flad morale, kunne Scherfig sagtens have endt med et vellykket projekt i sine hænder.
Næste film blev den indiske “Gully Boy”, som vises udenfor konkurrence. Eftersom der foreligger et embargo på denne film indtil verdenspremieren på lørdag, må jeg desværre ikke skrive om den før da. Så herfra gik vi til markedsvisningen på “The Parts You Lose”. Filmen følger en døv dreng, der knytter bånd med en såret bankrøver, han gemmer i en lade. Det er rart endelig at se Aaron Paul i en vellykket produktion igen, hvor hans præstation føles troværdig og ægte - det er ikke rigtig sket siden “Breaking Bad”. I det hele taget rammer filmen en træfsikker tone mellem det melankolske, humoristiske og dramatiske. Selvom filmen egentlig følger en forudsigelig rute, er den ganske charmerende, og de mest oplagte scener bliver udført med en perfekt finesse, der gør “The Parts You Lose” til en rørende lille coming-of-age fortælling.
Egentlig skulle vi have sluttet af med Panoramas åbningsfilm “Flatland”, men da vi ramte baren, endte vi med at blive der og filmquizze hinanden. Berlinalen handler naturligvis hovedsageligt om nye filmoplevelser, men man skal omfavne når gode øjeblikke opstår, og det var det, der skete i aften. Imorgen ser ud til at være langt mere action-packed med masser af film og en fest til sidst, men på trods af kun at have set tre film i dag, må jeg erkende, at festivalen er skudt godt i gang.
