Skriv en kommentar
Der er langt mellem de virkelig gode gysere. Dem som både får en til at gyse og som samtidig serverer en god og sammenhængende historie som man får lyst til at sætte sig dybere ind i.
Derfor gik jeg også ud af biografen med et stort smil på læben efter at have set Besat – The Exorcism of Emily Rose. For den her film kan det hele og så kommer den fra en instruktør som er et forholdsvis ubeskrevet blad i Hollywood, Scott Derrickson (Hellraiser: Inferno). Besat lover rigtig meget godt for Scott Derricksons fremtidige karriere.
Emily Rose, ufattelig godt spillet af Jennifer Carpenter, er en smuk og uskyldig ung pige som dør i præsten Father Moore’s (Tom Wilkinson) varetægt. Med den start udvikler denne film, basseret på virkelige hændelser, sig til noget så usædvanligt som et retsags-drama med en okkult baggrund og handling. Emily dør nærmest af udmattelse efter hvad hendes familie og Father Moore tror er en langvarig dæmonisk besættelse, og Moore anklages for uagtsomt-manddrab. Vi følger retsagen mod Father Moore og ser Emily Roses historie i flashbacks. Samtidig følger vi forsvars advokaten Erin Bruners (Laura Linney) vaklen mellem sin karriere-mindede tilgang til loven og hendes voksende tro på Fader Moores skrækkelige historie om dæmoner, besættelse og kristendom.
Besat er en fortælling om konfrontationen mellem religion og videnskab, karriere og samvittighed, land og by og ikke mindst mellem godt og ondt.
Som enhver god Gothic ville gøre fortæller Besat sin historie så man hele tiden kan tvivle. Man vil gerne tro på den godhjertede præst og hans historie om besættelse af Den Onde selv, men hele tiden repræsenteres den mulige naturlige forklaring af den offentlige anklager Ethan Thomas (Cambell Scott). Hver gang historien om besættelsen fortælles henter anklageren en tilbage til virkeligheden med hans videnskabelige forklaringer og retfærdige (og religiøse) harme.
Filmen selv er ikke i tvivl om det overnaturliges eksistens og underbygger det med snigende rædsel i de forfærdende hændelser der sker samtidig med retsagens gang. Men efter filmen, når man tager stilling til dens virkelighed, vender Ethan Thomas argumenter tilbage og skaber den usikkerhed på virkelighed og fantasi som gør en god gyser.
Instruktør Scott Derrickson forstår hvad gamle mestre som Poe og Henry James forstod, men som Hollywood som oftest glemmer. At det er i tvivlen mellem hvad der er virkeligt og hvad der er fantasi at gyset opstår og ikke i den nyeste CGI som et stort budget kan skrabe sammen.
Når det er sagt så er der selvfølgelig specialeffekter i Besat, men effekterne er som effekter skal være. Man tænker ikke videre over dem og drukner ikke i dem. De accepteres som en del af filmens (eller Emily Rose’s) virkelighed og sikrer sig at ens nakkehår sitrer på de rigtige tispunkter.
Besat – The Exorcism of Emily Rose er en af de bedste gysere jeg har set i år. Den bygger smukt videre på skabelonen som William Friedkins The Exorcist (1973) skabte, men tager gennem retsals-dramaet og den flashback-fortalte historie en ny indgangvinkel til fortællingen om besættelse af det onde.
