Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Piller er vejen frem
Det lyder umiddelbart fuldstændig umoralsk og er det også. Doug Varney (Sam Rockwell) er apoteker i et lille amerikansk bysamfund, hvor alle kender hinanden. Doug kender folks recepter på fingerspidserne: han ved hvem i byen har herpes, tarmproblemer eller er på lykkepiller. Men i Dougs eget liv er han heftigt under tøflen. Han kan aldrig sige fra over for sin fitness-glade helsefreak af en kone Kara (Michelle Monaghan) eller hans egen svigerfar, som ikke lægger skjul på, at han synes, Doug er et skvat. Dertil kommer hans sværvægtige 12-årige søn Ethan (Harrison Holzer), som han absolut ikke har noget forhold til længere. Selv ikke hans ansatte på apoteket kan han finde ud af at irettesætte. Det eneste fornøjelse i Dougs liv er hans daglige pilletrilleri, men netop pillerne kan være vejen frem.
Da Doug må overtage sin ansattes forsømte budbringer-tjans, møder han den smukke trofækone Elizabeth Roberts (Olivia Wilde). De indleder hurtigt en affære, selvom de begge er gifte. Elizabeth er på piller og fortæller ham, at pillerne sandsynligvis er løsningen på hans personlige problemer. Doug hiver morteren frem og begynder hurtigt at eksperimentere med blandinger fra hans eget bagkatalog på apoteket. Men medicinbeholdningen bliver jævnligt tjekket af offentligheden og da DEA-agenten Andrew Carp (Norbert Leo Butz) kommer fordi til uanmeldt rutinetjek, falder pilleglasene måske ned som brænde.
Pudsig, umoralsk og ikke euforiserende sjov
Man kan undre sig, hvordan Better Living Through Chemistry er kommet igennem den amerikanske censurs nåleøje. Godt nok viser den hverken von Trierske klitoris-skamferinger, eksplicitte lemlæstelser af spædbørn eller folk som konsekvensløst storryger, men filmens morale er helt gennemsyret af, hvad der ligner en blond amerikaners naive godkendelse på grund af fraværet af netop klitoris-skamferinger. Uden at løfte for meget af sløret for plottets udvikling, er filmens morale utvetydig klar: hvis du er et ynkeligt skvat og har et lorteliv, så skal du bare proppe dig hæmningsløst med euforiserende piller, du helst selv mikser. Så kan du smide dine hæmninger og konfrontere din kone, knytte bånd med din tabte søn. sige noget til din dominerende svigerfar og indlede en hed seksuel affære med en smuk blondine.
Og der kan da sagtens være noget om det. Euforiserende stoffer får dig helt sikkert til at se verden anderledes, ændre sin personlighed og overskride før ubetrådte grænseområder. Men det er vel næppe noget, vi skal lære vores børn?
Better Living Through Chemistry er måske tiltænkt at være en komedie, men er langt fra en film, man slår sig lårene af. Den er mere pudsig og akavet, end decideret euforisende sjov. Men måske er det netop den umoralske tilgang, som alligevel fænger en smule, for man bliver siddende og ser filmen til ende, for at få svaret på sit spørgsmål: kan det her virkeligt være rigtigt?
