Skriv en kommentar
Den amerikansk Sarah Jordan (Angelina Jolie) lever et drømmeliv. Hun er gift med en flot og rig englænder, hvis familie tilhører de højeste sociale kredse i London. Ved et velgørenhedsarrangement en aften for nødhjælp, bliver festen afbrudt af en gruppe mennesker, der fører denne nødhjælp ud i livet. Lederen, Nick Callahan (Clive Owen), der er en uhyre idealistisk og opofrende læge, præsenterer selskabet for en lille mørk dreng fra sin nødhjælpslejr. Det viser sig, at Sarahs svigerfar har fjernet sin støtte til Nicks nødhjælpslejr og nu dør der 40 i lejren hver dag. Sarah bliver meget rørt og bevæget og hæver alle sine spareskillinger for at købe mad til menneskene i Nicks lejr. Hun bestemmer sig for selv at overdrage maden til lejren trods advarsler om faren derved.
Martin Campbell har instrueret og det burde næsten sige alt. Han er manden, der står bag GoldenEye (1995), Mask of Zorro, The (1998), Vertical Limit (2000) og er i gang med Zorro 2. Behøver man at sige mere. Filmen er dedikeret til alle disse brave folk, der arbejder hårdt for at hjælpe andre mennesker rundt om i verden. Det er i sig selv en smuk sag, men hvis man skal lave en film om det, så skal den være subtil og troværdig. Hvis den ikke er det, så går det galt. Efter hans tidligere film at dømme, så er han ikke alt for god til, at lave subtile film. Man kan heller ikke just sige, at Zorro eller James Bond er troværdige, eller bare realistiske, karakterer!
Lad os starte med historien. Den er alt for firkantet og har ingen dybde. Den kunne ligeså godt være påklistret en lørdagsfilm på 3+ eller TvDanmark. Sarah forlader det fede, men nemme, liv i London for at gøre sit for Nicks lejr af nødstedte. Han er naturligvis en flot og idealistisk ildsjæl af en læge, der kun tænker på andre mennesker og sjældent sig selv. På grund af sit arbejde, har han fået nogle svære sår på sjælen. Alle de mennesker, han bekymrer sig om, dør. Sarah bliver naturligvis forelsket i Nick, men det kan jo ikke blive til noget, da hun har sin familie i London. Alle klichéerne bliver rullet frem og man bliver irriteret over dem begge ret hurtigt. Han er stædig og hård overfor hende og hvorfor mon? Med så dårlig historie og dårlige karakterer, så må det være svært for skuespillerne at får noget som helst godt ud af dem. De var således også meget endimensionale og uinteressante. Dertil er musikken storladen, overdramatisk og ikke særlig varieret.
Filmen handler groft sagt om utroværdige og urealistiske personer under utroværdige og urealistiske omstændigheder, der opfører sig utroværdigt og urealistisk. Dialogen er klodset og vrøvlet, og man tror ikke disse personer længere end man kan kaste dem. Det eneste gode man kan sige om filmen er, at der er et par hårde og foruroligende scener. Den ene scene er på Sarahs første tur ud i verden for at besøge Nicks lejr. Sarahs konvoj med mad kører forbi en masse sultende og udmarvede mennesker. Sarah stopper konvojen, da hun ser en halvdød dreng blive forfulgt at en grip. Drengen og hans mor, som ligger lidt derfra med et dødeligt sår i maven, bliver reddet af konvojen. Den anden scene foregår senere i filmen, hvor tingene er ved at spidse til for vores helt Nick og Sarah og de andre i hans lejr. Nogle oprører vil have nogle våben af Nick. Hvis de ikke får dem, så slår de nogle af lejrens beboere ihjel. Lederen giver et lille barn en håndgranat med beskeden, at enhver der prøver at tage granaten fra barnet, vil blive skudt. At se det lille grædende barn holde granaten i sine hænder, uvidende om hvad det er for en tingest, blot fordi menneskeliv intet betyder for oprørslederen, er hjerteskærende.
På trods af ovennævnte par scener, der slet ikke passer ind i denne ringe film, er Beyond Borders ikke til mere end 2 stjerner ud af 6. Denne seer er ikke helt uforstående overfor filmens smukke tema og intentioner, men de er simpelthen forvaltet for dårligt. Den er bare for dårlig til at man tænker over dens pointer.
