Skriv en kommentar
I 1960’erne maler Margaret (Amy Adams) iøjnefaldende portrætter med kæmpe store øjne. Efter en skilsmisse prøver hun at klare sig som alenemor, men det er ikke let i datidens samfund, som ikke ser med milde øjne på fraskilte mødre. Så da Walter (Christoph Waltz) dukker op af de blå og frier til hende, tager hun imod det med kyshånd, for at rede sig selv og sin datter. Der går dog ikke længe før de første ridser i lakken viser sig, og Walter tager æren for hendes særlige malerier. Han gør med snu forretningsmandslist hendes kunst til en bestseller, og Margaret må gemme sig i sit atelier for at male nye malerier til ham i smug. Hun tunges af skyld over løgnen, som også rammer datteren, og hun er tæt på et sammenbrud. Indtil hun en dag får nok, og tager bladet fra munden.
Big Eyes er baseret på en virkelig historie. Det er en usædvanlig historie, og set med vor tids øjne kan det være svært at forstå hvorfor Margaret overhovedet gik med til løgnen til at starte med. Men og for at forstå filmen, og Margaret, må man forstå hvilken tid hun levede i. Hun forlod sin mand længe før det var moderne. Det var en tid hvor kvinder var underlagt deres mænd, og hvor man ikke bare blev skilt. Det var vanskelig for en kvinde at klare sig alene, og tæt på umuligt for en kvindelig kunstner at slå igennem. Margaret lod sig derfor flyde med da hendes mand tog æren for hendes kunst, og hun lod ham styre tingenes gang. For langt kan man mene, og den virkelige Margaret har da også udtalt at hun lod Walter gå for langt.
Og så alligevel kun ind til den dag hun fik nok, og presset over løgnen blev større end angsten for at ikke at kunne klare sig. Det er på den måde en af kvindekampens første skikkelser vi bliver præsenteret for i Margaret Keane, som, på trods af modstanden, lærer at stå ved sig selv og kæmpe for sin sag. Amy Adams (kendt fra bl.a. The fighter 2010 og The Master 2013) er velcastet og vandt fuldt fortjent en Golden Globe for sin rolle.
Det er Christoph Waltz (bedst kendt fra Inglorious Basterds 2009 og Django Unchained 2012) der spiller Mr Keane, som praktisk taget opfandt markedsføring af kunst. Selv Andy Warhol har anderkendt at lade sig inspirere af hans filosofi. Mr Keane er en interessant karakter, men man får desværre indtryk af at Cristoph Waltz er lidt for type-castet, selvom der ikke er en finger at sætte på skuespillet. Han er meget karikeret, og den i første halvdel af filmen er det næsten for meget til at man kan tage det alvorligt. Mod slutningen fungerer det bedre. Man næsten får ondt af ham og krøller tæer over hans ætsende indebrændthed, og manglende vilje til indse at løbet er kørt, og han er afsløret.
Det er Tim Burton (bl.a kendt for Edward saksehånd 1990, Nightmare Before Christmas 1993, Charlie og chokoladefabrikken 2005, og Alice i eventyrland 2010) der har instrueret filmen, men det er en lidt atypisk Tim Burton film. Der er mere almindelig spillefilm over den, og knap så meget eventyrunivers, i forhold til mange af hans øvrige film. Men med overdrivelsen af karakteren Walter kommer der dog alligevel en antydning af tegneserieunivers, og filmen er holdt i smukke, bløde og lækre, klare farver. Meget passende til en film om en kunstmaler.
Lana Del Rey har lavet titelnummeret og det er sublimt. En af sætningerne fra sangen lyder: ”it’s amazing what women in love will do” og kommenterer på den måde at det kan virke uforståeligt at Margaret gik med til så meget, men også at hun havde sine grunde.
Big Eyes er en underholdende film, der fortæller en god historie. Men det er ikke en historie der brænder sig fast på nethinden. Den er flot, velspillet og lækker, men desværre også hurtigt glemt igen. Med andre ord en god, letfordøjelig film, der egner sig fremragende til en hyggelig aften.
