Skriv en kommentar
Biografien er en af de bedst sælgende genrer overhovedet på bogmarkedet, og derfor er det helt naturligt at tage fat på Bille August, der udmærker sig ved at have produceret nogle vigtige film og tillige har levet et spændende liv. Kan man så oven i købet få koblet de to til sammen, så filmene afspejler mandens levned og dertil kaste bolden tilbage, så personens liv fremstår som enten glamour eller kaos, ja, så er det jo fin underholdning. Men hvad er i grunden sandhed, og hvad er fiktion, når det handler om forholdet mellem (film)kunst og liv?
I Frids form er postulatet i hvert fald ikke at dække, hverken det ene eller andet fuldt ud, derimod vil han skære fragmentariske stykker ud, der tilsammen skal danne et puslespil, der ikke umiddelbart lader sig løse. Historien om Bille August fortælles derfor i punktform, der kommer i små afsnit. Grundstammen er Frids samtaler med August på Det Danske Filmstudie. Igennem studiesamtalerne søger Frid således at tegne et psykologisk portræt af August, det krydres igennem bogen med små referater af Augusts film, der ofte følges op på via en samtale eller et nedslag i en person eller et træk ved filmen. Undervejs fabulerer Frid over sin egen form og over mødet med August. Det er som sådan interessant nok at inddrage den slags små betragtninger, men oftest fremstår disse Fridske personlige engagementer ret ligegyldige. Man fristes til at tænke, at redaktøren på bogen burde have taget kniven frem og skåret en del af disse ting fra.
Undervejs ligger det åbenbart også Frid på sinde at fortælle, hvor meget Augusts film har betydet for ’dansk film’. Dette kan til tider virke noget malplaceret og forherligende af August f.eks. i følgende passage, der slutter introduktionen til ”Zappa” (1983) af: ”I filmens blik for bagsiden af den borgerlige familieidyl står Bille August her i gæld til Ingmar Bergman og som forløber for temaer i en ny, mere desillusioneret generation i dansk film, tydeligst måske i Thomas Vinterbergs ”Festen” (1998)” – som sådan er det jo interessant at se på ligheder og indflydelseshistorie i et filmhistorisk perspektiv, og der er da ligheder mellem ”Festen” og ”Zappa”, men når bemærkningen som her står helt alene og i slutningen af et superkort kapitel, virker det påtaget og fordrejende at fremhæve Bille August på den måde. Dette er netop eksemplet på et af bogens to store problemer. Bogen skulle være et portræt af Bille August og hans film, men Frid formår ikke at lægge nok distance til sit analyseobjekt. Der fortælles i stedet ukritisk om, hvor stor betydning August har haft på dansk film, og hvordan han også er et meget følsomt, ambitiøst og kunstnerisk menneske. Her rammes distancens problem, men det udspringer også af det andet og faktisk noget større problem. Frid vil simpelthen for mange ting med sin bog om Bille August. Han vil fortælle mandens livshistorie, han vil fortælle om alle hans film, han vil fortælle om de personer, August har været i kontakt med, og så vil han fortælle Frids historie og fascination af filmmageren.
Niels Frid starter naturligt nok ved hans første møde med Bille August, det var i maj 1988, Cannes, hvor Bille vinder guldpalmen for ”Pelle Erobreren”, ved samme lejlighed glemmer Frid at tænde diktafonen. Og Så er stilen faktisk lagt, for det her handler naturligvis om Frids forhold til Bille. F.eks. får læseren at vide at hjemme hos Frid, er ”Busters verden” helt igennem kult. Både børnene og forældrene elsker Brønshøj-fortællingen, og med skrigende rollinger på bagsædet tager Frid en tur til Brønshøj for at finde stederne fra filmen. Og hvorfor nu det, og hvorfor skal vi høre om det i et portræt af Bille August. Igen tematiserer beskrivelsen, at dette er Frids personlige forhold til Bille August, tilmed søger passagen at beskrive, hvordan Bille Augusts film er hvermandseje.
Senere i bogen kommer alle filmreferaterne og de mere anekdotiske passager. Tilbage står en letlæst bog, der har sine momenter, uden at man dog kommer tæt på, hvem Bille August i grunden er. Der bidrages heller ikke innovativt til, hvordan man kan se Bille Augusts film.
Men alt dette skal måske være magikerens hemmelighed, men med titlen på Bille Augusts kommende film må man sige ”return to sender” til Niels Frid, for det er jo en interessant bog om et interessant emne, men gennemarbejdet eller dybdegående er det ingenlunde. Lidt flere tændte stunder med diktafonen og lidt flere timer med at analysere stoffet ville have været at foretrække. Istedet munder det hele ud i et afsnit om "Return to Sender" (som iøvrigt allerede har fået 10 stemmer på IMDB med en samlet score på 8,8!) og endnu en sludder for en sladder om betydningen af Bille August for dansk films succes.
Tre stjerner for det interessante emne og den letlæselige stil.
Bogen er venligst stillet til rådighed af Peoples Press
240 sider
250 kroner (vejl.)
