Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De sidste mange aftener har jeg tilbragt i selskab sammen med, dels i selskab med Horatio og hans Team fra CSI: Miami, men også sammen med en af de helt store amerikanske stjerner fra 30’erne, 40’erne og 50’erne - Bing Crosby.
Oprydning i arkiverne
De seneste er der blevet ryddet op i film- og musikarkiverne rundt omkring i verden, og en af de mange kunstnere man har taget ned fra arkivhylden, og nu forsøger at give nyt liv, er skuespilleren og sangeren Bing Crosby, som de fleste nok herhjemme kender fra hans fortolkning af Irving Berlin nummeret ”White Christmas”.
Lidt om Bing Crosby …
Da de fleste køber i dag sikkert ikke er helt bekendt med hvem han er, vil jeg her i forbindelse med disse genudgivelser, gerne her bidrage med en lille minibiografi.
Harry Lillis "Bing" Crosby blev født den 3. maj 1903 i Staten Washington i Tacoma området som ligger tæt ved Seattle. Her voksede han op sammen med sin far, der var bogholder på et lokalt bryggeri, mor og hans 6 søskende, hvor han var nummer fire i rækken. Selvom Bing Crosby allerede som lille havde haft interesse for musik, startede han faktisk med at læse jura på det nærtliggende Gonzaga Universitet i Spokane. I de tidlige 20’er og under sit studie rendte han ind i pianisten Al Rinker, som han spillede sammen med i bandet Paul Whiterman’s Rythm Boys. I starten var de kun for at dyrke sin interesse og skaffe penge til studierne, men jo mere de spillede jo mindre var interessen for hans studie. I starten af 30’erne tog Bings bror en chance, der skulle vise sig helt afgørende for hans karriere. Han sendte en indspilning af sangen ”I Surrender, Dear” til direktøren for CBS, der staks hyrede ham. Han blev nu et fast navn, når der hver uge skulle sendes en live koncert fra New York.
Disse koncerter blev en så stor succes at filmselskabet Paramount Pictures i 1932 kontaktede ham, spurgte om han ville arbejde for dem og ikke mindst bruge hans sange i deres film ”The Big Bradcast”. Filmen blev en succes af flere årsager. Et var at tonefilmen var på fremmarch, et andet var at 30’erne var en hård tid, for får inden (i 1929) havde krakket i Wall Street, bragt Amerika ud i delt en økonomisk, men så sandelig også menneskelig krise, den såkaldte ”Store Depression”, som virkelig satte sit mærke på dem som levede eller voksede op i 1930’erne. Hvordan kan en film så blive en succes tænker du sikkert på, men faktisk var det en film fyldt med positive sange om penge ikke er de vigtigste og fokus på at bare man har det godt og man har en familie, skal det nok gå alt sammen. Det var hans helt rolige, nede på jorden og charmerende måde at fremme budskabet på og ikke mindst synge på, der skulle blive hans kendetegn. Efter adskillige lette roller begyndte han i 40’erne at få rolle med mere indhold og som også kunne vise at han var en god skuespiller, hvilket førte til en Oscar for hans hovedrolle som en letlevende præst i filmen ”Going My Way” fra 1944. Hvis man kort skal opsummere hans karriere, må man sige at det var let underholdning, med store navne og inden for forskellige genre som fx western, dog altid med et med et eller flere musiknumre indlagt.
Privat var han gift to gange og fik i alt 7 børn, først med den jævnaldrene Dixie Lee til hendes død i 1952 og senere med den meget yngre Kathryn Grant til hans egen død i 1977. Ligeså mange positive historier, der er om ham, er der også mange mindre pæne fx at han skulle have været en meget dominerende og voldelig far. Flere af disse skyggesider kom frem, da hans ældste søn Gary udsendte biografien ”Going My Own Way”. Her kom det også frem at 2 af hans andre sønner Lindsay Crosby og Dennis Crosby, led af en svær depression, så svær at de skød sig selv i henholdsvis 1989 og 1991. Flere af Bings andre børn, bl.a. Phillip og Mary (kendt fra Bl.a. ”Dallas”) tog dog afstand fra bogen og sagde at det passede ikke, og at han var både en både rar og gavmild far, fuldstændig som man kunne opleve ham i diverse film. Gary døde selv af lungekræft i 1995, måske havde han fået fred selv, men det havde med bogen lykkedes ham at bring en del splid i familien. Hvad, som er sandt og hvad som er falsk skal jeg ikke kunne bedømme, men et er sikkert han deltog i mange velgørenhedsarrangementer, hvor han kunne dels kunne rejse penge til gode formål, men også dyrke sin anden store interesse, nemlig Golf. Så hvem ved om det måske misundelse over ikke at få glæde af disse indtjeninger.
Bing Crosby døde i 1977 efter et voldsomt hjerteslag på en golfbane nord for Madrid, hvor han skulle slappe af efter en meget succesfuld turne i England. Han blev 74 år gammel.
Lidt om filmene på denne disk …
Dette er den første (den ene er en Musical/Western den anden en Musical/Komedie) i en serie på tre dvd’en med genudgivelser af i alt seks af hans største film, med to film på hver disk.
Der lægges ud med filmen Rhythm on the Range fra 1936, hvor Bing Crosby hiver både kærligheden og latteren i land med sin lasso i hovedrollen som Jeff Larrabee, en rodeomester, der igen vender næsen vestpå efter at have optrådt i New York. På toget opdager han en rig arving, som er løbet hjemmefra og gemmer sig i hans kupé. Det viser sig, at den smukke Doris Halliday er træt af storbyens "gentlemen" og er på udkig efter en romance med en ægte cowboy.
Den anden film er Rhythm on the River, som er fra 1940, hvori Bing Crosby og Mary Martin er sangskrivere, der efter at have arbejdet for en kendt og succesrig komponist, beslutter sig for at slå kludene sammen og arbejde for sig selv. Men vejen til succes er lang og hård.
Begge disse film er i Sort/Hvid og ikke farvelagt, som det ellers er set på en række andre genudgivne gamle klassikere, som fx ”King Kong”, hvilket bestemt er positivt.
Mest for Bing Crosby fans …
Filmene blev på ingen måder rost da de kom frem, men har altid været populære hos Bing Crosby fans og publikum for han er virkelig i sit es i disse 2 film. På mig siger de meget om tiden i de triste 30’er og første krigsår, hvor man prøvede at holde humøret oppe. Mange af filmene den gang udstrålede entusiasme og kæk holdning, som gav publikum et pusterum fra de daglige problemer med bl.a. arbejdsløshed og få økonomien til at slå til. Så selvom flere af filmene fra den gang er meget underholdende, er de dog også meget politiske. Det var også på de tider filmen som medie virkelig udviklede sig meget, med både at tonefilmen kom, men også at der blev begyndt at blive produceret farvefilm og det trak jo også folk i biografen, tænk blot på klassikere som ”Borte Med Blæsten” eller ”Robin Hood”.
I dag virker filmene i denne serie dog en smule forældede i forhold til andre, som stadig holder, da der jo ikke meget historie i dem. Som filmelsker kan de være sjove at se dels er de meget tidstypiske, men også meget sjovt at se hvordan Bing omgås en række andre store indenfor undeldningsbranchen. Det er også sjovt at se hvorfra bl.a. komikere som bl.a. Bob Hope og filmmanden Billy Wilder ("Rhythm on the River" er faktisk baseret på en af hans historier) hentede ideer i disse film.
Filmene er efter min mest af alt for fans, som får en tiltrængt opdatering af deres gamle VHS-bånd udgave, selvom man godt kunne have gjort lidt mere ud af restaureringen, som man er blevet forvent med de gennem mange genudgivelser af selskabernes bagkatalog.
Ekstra materiale
Der er ikke blevet plads til noget, hverken i tekst eller billeder. For nye eller kommende fans kunne det have været en ide at skrive bare en lille smule om filmene og/eller Bing Crosby.
Menuer, Kapitler og Tekster
Menuerne er ikke det mest spændende, for ikke at sige slet og ret kedelige og består af et stillbillede uden ledsagelse af musik, men tjenere ene og alene til hurtig at komme i gang eller finde et bestemt sted i filmene.
Begge film er inddelt i 18 kapitler og placeret på okay steder, så man kan hurtigt finde lige den sang eller det sted i filmen man ønsker at gense, men da kapitlerne kun har et nummer (ingen titel) og ledsaget et stillbillede, er det ikke helt nemt finde rundt i filmene, med mindre man kender den på forhånd.
Tekster kan man vælge på adskillige sprog udover de obligatoriske fire skandinaviske.
Video
Filmene præsenteres i Full Screen (Standard Academy - 4:3/1.33:1) og der er ikke tale om en fejl, men deres oprindelige format. Billedet står nogenlunde roligt og med okay, dog uden at være renset for snavs og andet skidt på samme måde, som vi ellers er blevet vant til fra genudsendelserne af andre gamle film.
Lyden
Du får lyden kun i Dolby Digital 2.0 (2 kanals mono) spor. Måske ikke det store i disse i Dolby Digital 5.1 og DTS tider, men væsentlig bedre end de gamle udgivelser, hvor lyden kun bliver sendt ud i gennem Centerkanalen. Dette giver alt andet lige sangnumrene en smule mere liv, når man nu ikke har ofret penge på en egentlig restaurering af filmene. Du skal dog skrue højere op end normalt, da sporet er temmelig lavt overført og ikke har den store dynamik, så pas på og husk på at skrue ned igen, når du vender tilbage til normale film eller tv-programmer igen.
Konklusion
Det er altid dejligt at se når et selskab hiver fat i bagkataloget og genudsender nogle af de mange film man har sukket efter i lang tid, enten i biografen eller bare en dvd-udgave med dansk tekst.
Både disse to film og de andre fire i serien er nok mest for fans af Bing Crosby, selvom de afgjort blandt hans mest underholdende og han virkelig er god form i dem. Det er derfor afgjort en god serie at starte med at lære ham at kende igennem, hvis man ikke har set ham spille eller synge før og, hvis man kun kender ham af navn. De 2 andre i serien kan du også læse mere om her på On-z.
Han nåede i alt at lave 79 film i sin mange år på lærredet og hvem ved måske, hvis denne serie bliver en succes, får vi måske lov til at se flere af de rigtig gode og med noget godt ekstra materiale om ham.
Der er mange gode hjemmesider på nettet, med både billeder og tekst om ham, men denne http://en.wikipedia.org/wiki/Bing_Crosby er et god sted at starte.
Du får en samlet konklusion under Bing Crosby Collection 3.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
