Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De sidste mange aftener har jeg tilbragt i selskab sammen med, dels i selskab med Horatio og hans Team fra CSI: Miami, men også sammen med en af de helt store amerikanske stjerner fra 30’erne, 40’erne og 50’erne - Bing Crosby.
Oprydning i arkiverne
De seneste er der blevet ryddet op i film- og musikarkiverne rundt omkring i verden, og en af de mange kunstnere man har taget ned fra arkivhylden, og nu forsøger at give nyt liv, er skuespilleren og sangeren Bing Crosby, som de fleste nok herhjemme kender fra hans fortolkning af Irving Berlin nummeret ”White Christmas”.
Lidt om Bing Crosby …
Da de fleste køber i dag sikkert ikke er helt bekendt med hvem han er, vil jeg her i forbindelse med disse genudgivelser, gerne her bidrage med en lille minibiografi.
Harry Lillis "Bing" Crosby blev født den 3. maj 1903 i Staten Washington i Tacoma området som ligger tæt ved Seattle. Her voksede han op sammen med sin far, der var bogholder på et lokalt bryggeri, mor og hans 6 søskende, hvor han var nummer fire i rækken. Selvom Bing Crosby allerede som lille havde haft interesse for musik, startede han faktisk med at læse jura på det nærtliggende Gonzaga Universitet i Spokane. I de tidlige 20’er og under sit studie rendte han ind i pianisten Al Rinker, som han spillede sammen med i bandet Paul Whiterman’s Rythm Boys. I starten var de kun for at dyrke sin interesse og skaffe penge til studierne, men jo mere de spillede jo mindre var interessen for hans studie. I starten af 30’erne tog Bings bror en chance, der skulle vise sig helt afgørende for hans karriere. Han sendte en indspilning af sangen ”I Surrender, Dear” til direktøren for CBS, der staks hyrede ham. Han blev nu et fast navn, når der hver uge skulle sendes en live koncert fra New York.
Disse koncerter blev en så stor succes at filmselskabet Paramount Pictures i 1932 kontaktede ham, spurgte om han ville arbejde for dem og ikke mindst bruge hans sange i deres film ”The Big Bradcast”. Filmen blev en succes af flere årsager. Et var at tonefilmen var på fremmarch, et andet var at 30’erne var en hård tid, for får inden (i 1929) havde krakket i Wall Street, bragt Amerika ud i delt en økonomisk, men så sandelig også menneskelig krise, den såkaldte ”Store Depression”, som virkelig satte sit mærke på dem som levede eller voksede op i 1930’erne. Hvordan kan en film så blive en succes tænker du sikkert på, men faktisk var det en film fyldt med positive sange om penge ikke er de vigtigste og fokus på at bare man har det godt og man har en familie, skal det nok gå alt sammen. Det var hans helt rolige, nede på jorden og charmerende måde at fremme budskabet på og ikke mindst synge på, der skulle blive hans kendetegn. Efter adskillige lette roller begyndte han i 40’erne at få rolle med mere indhold og som også kunne vise at han var en god skuespiller, hvilket førte til en Oscar for hans hovedrolle som en letlevende præst i filmen ”Going My Way” fra 1944. Hvis man kort skal opsummere hans karriere, må man sige at det var let underholdning, med store navne og inden for forskellige genre som fx western, dog altid med et med et eller flere musiknumre indlagt.
Privat var han gift to gange og fik i alt 7 børn, først med den jævnaldrene Dixie Lee til hendes død i 1952 og senere med den meget yngre Kathryn Grant til hans egen død i 1977. Ligeså mange positive historier, der er om ham, er der også mange mindre pæne fx at han skulle have været en meget dominerende og voldelig far. Flere af disse skyggesider kom frem, da hans ældste søn Gary udsendte biografien ”Going My Own Way”. Her kom det også frem at 2 af hans andre sønner Lindsay Crosby og Dennis Crosby, led af en svær depression, så svær at de skød sig selv i henholdsvis 1989 og 1991. Flere af Bings andre børn, bl.a. Phillip og Mary (kendt fra Bl.a. ”Dallas”) tog dog afstand fra bogen og sagde at det passede ikke, og at han var både en både rar og gavmild far, fuldstændig som man kunne opleve ham i diverse film. Gary døde selv af lungekræft i 1995, måske havde han fået fred selv, men det havde med bogen lykkedes ham at bring en del splid i familien. Hvad, som er sandt og hvad som er falsk skal jeg ikke kunne bedømme, men et er sikkert han deltog i mange velgørenhedsarrangementer, hvor han kunne dels kunne rejse penge til gode formål, men også dyrke sin anden store interesse, nemlig Golf. Så hvem ved om det måske misundelse over ikke at få glæde af disse indtjeninger.
Bing Crosby døde i 1977 efter et voldsomt hjerteslag på en golfbane nord for Madrid, hvor han skulle slappe af efter en meget succesfuld turne i England. Han blev 74 år gammel.
Lidt om filmene på denne disk …
Dette er den anden i en serie på tre dvd’en med genudgivelser af i alt seks af hans største film, med to film på hver disk. Begge film på disken må betegnes som musikfilm, da de både handler om og indeholder en masse sang, musik og glad Hollywood-romantik.
Der lægges ud med Birth of The Blues er i sort/hvid fra 1941. Som barn bruger Jeff Lambert sin fritid i New Orleans' Basin Street på at spille swingmusik på sin klarinet og da han bliver ældre, danner han sin egen gruppe og dette er første trin på vejen i Jeff's jazzeventyr. Filmen byder både på masser af god musik, men også og sød romantik.
Film nummer 2 er Blue Skies er i farver og er fra 1946. Dansestjernen Jed Potter (spillet af Fred Astaire) og sangeren/natklubejeren Johnny Adams (Spillet af Bing Crosby) er begge forelskede i den samme pige. Hun gifter sig med Johnny, men da de begynder at glide fra hinanden fordi han er mere optaget med natklubber, springer Jed til og gør sine hoser grønne - indtil skæbnen spiller ind og ændrer livet for alle tre. Det kommer der kommer der også her masser af musik og romantik ud af.
Begge film er bestemt ikke kedelige og gode til en romantisk eller hyggelig aften med dine eller din ægtefældes bedsteforældre.
Mest for Bing Crosby fans …
Filmene blev på ingen måder rost da de kom frem, men har altid været populære hos Bing Crosby fans og publikum for han er virkelig i sit es i disse 2 film. På mig siger de meget om tiden i 40’erne og første efterkrigsår, hvor man på tros af 2. verdenskrig var fuld af optimisme for fremtiden. Mange af filmene den gang udstrålede glæde og energi, velstand og udvikling, som sit publikum og energi til at starte på en frisk efter 5 års krig. Så selvom flere af filmene fra den gang er meget underholdende, er de dog også stadig meget politiske, selvom deres formål var at underholde gennem sprudlende musik og energifyldte dansenumre enten i solo eller med mange dansere. Det var også på de tider filmen som medie virkelig udviklede sig meget, med både at tonefilmen kom, men også at der blev begyndt at blive produceret farvefilm og det trak jo også folk i biografen, tænk blot på klassikere som ”Borte Med Blæsten” eller ”Robin Hood”. Gamle film som stadig kan nydes af både unge og ældre, sammen eller alene. Denne dvd viser også en helt klar en udvikling såvel teknisk, som hos Bing Crosby, så den er perfekt som nummer 2 i serien.
Men filmene er dog stadig efter min mest af alt for fans, som får en tiltrængt opdatering af deres gamle VHS-bånd udgave, selvom man godt kunne have gjort lidt mere ud af restaureringen, som man er blevet forvent med de gennem mange genudgivelser af selskabernes bagkatalog.
Ekstra materiale
Der er ikke blevet plads til noget, hverken i tekst eller billeder. For nye eller kommende fans kunne det have været en ide at skrive bare en lille smule om filmene og/eller Bing Crosby.
Menuer, Kapitler og Tekster
Menuerne er ikke det mest spændende, for ikke at sige slet og ret kedelige og består af et stillbillede uden ledsagelse af musik, men tjenere ene og alene til hurtig at komme i gang eller finde et bestemt sted i filmene.
Begge film er inddelt i 20 kapitler og placeret på okay steder, så man kan hurtigt finde lige den sang, det danse eller musiknummer i filmen man ønsker at gense, men da kapitlerne kun har et nummer (ingen titel) og ledsaget et stillbillede, er det ikke helt nemt finde rundt i filmene, med mindre man kender den på forhånd.
Tekster kan man vælge på adskillige sprog udover de obligatoriske fire skandinaviske.
Video
Filmene præsenteres i Standard Academy - 4:3/1.33:1 og der er ikke tale om en fejl, men deres oprindelige format. Billedet på begge står nogenlunde roligt og med okay, dog uden at være renset for snavs og andet skidt på samme måde, som vi ellers er blevet vant til fra genudsendelserne af andre gamle film.
Farverne i Blue Skies er ikke særligt gode og virker temmelig grumset flere steder, så det dejlige Technicolor kommer slet ikke til sin ret og det er faktisk synd for de mange flotte dansescener og musiknumre.
Selvom Birth of The Blues er i Sort/Hvid , står billedet en anelse skarpere og med en rigtig god kontrast, der gør denne film til den bedste oplevelse af de 2, selvom begge film bestemt er en nydelse, på tros af deres høje alder, men nok ikke nogen du skal smide op i et alt fpr stort format, for så vil der komme lidt for meget korn til syne.
Lyden
Du får lyden kun i Dolby Digital 2.0 (2 kanals mono) spor. Måske ikke det store i disse i Dolby Digital 5.1 og DTS tider, men væsentlig bedre end de gamle udgivelser, hvor lyden kun bliver sendt ud i gennem Centerkanalen. Dette giver alt andet lige sangnumrene en smule mere liv, når man nu ikke har ofret penge på en egentlig restaurering af filmene. Lyden på denne dvd er bedre end på Bing Corby Collection 1, men det er sikkert også fordi filmen er nogle år yngre og har været i en bedre stand. Begge film er fyldt med svingende musik fra den gang og er man til den type, vil man næppe kunne sidde stille i gennem alle 181 minutter, som filmene varer tilsammen.
Konklusion
Det er altid dejligt at se når et selskab hiver fat i bagkataloget og genudsender nogle af de mange film man har sukket efter i lang tid, enten i biografen eller bare en dvd-udgave med dansk tekst.
At disse film får en bedre karakter, skyldes dels, at filmene teknisk set er bedre end de to første, men også at skuespillet og dialogerne er bedre og ikke mindst at Bing Crosby får mulighed for at spille overfor en ligeværdig entertainer i Fred Astaire, som gøre han får et bedre modspil, der trækker hans præstation op.
Både disse to film og de andre fire i serien er nok mest for fans af Bing Crosby, selvom de afgjort blandt hans mest underholdende og han virkelig er god form i dem. Det er derfor afgjort en god serie at starte med at lære ham at kende igennem, hvis man ikke har set ham spille eller synge før også hvis man kun kender ham af navn. De 2 andre i serien kan du også læse mere om her på On-z.
Han nåede i alt at lave 79 film i sin mange år på lærredet og hvem ved måske, hvis denne serie bliver en succes, får vi måske lov til at se flere af de rigtig gode og med noget godt ekstra materiale om ham.
Der er mange gode hjemmesider på nettet, med både billeder og tekst om ham, men denne http://en.wikipedia.org/wiki/Bing_Crosby er et god sted at starte.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
