Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Black Sails sæson 2

22. februar 2016 af Teddy Tofte

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Black Sails sæson 2 billede

Anden sæson af "Black Sails" retter mange fejl fra forrige sæson og overrasker fra første til sidste afsnit.

Selvom der var masser af sværdkampe og pirat-taler i første sæson af "Black Sails", brugte serien det meste af sine første episoder med at introducere karakterer og gøre klar til fremtidige begivenheder. Begivenheder som vi ville komme til at se i andre sæsoner, og som vi nu endelig ser udbyttet af i sæson to. Jeg var bekymret for, at sæson to ville starte langsomt op, men instruktør Steve Boyums premiereafsnit er hurtig på aftrækkeren og kaster os direkte ind i spændingen, de voldsomme omstændigheder og pirat-miljøet, alt imens vi bliver præsenteret for en ny skurk. Allerede fra start er "Black Sails" sæson 2 ikke den serie, vi forlod. Det er noget helt andet.

Gode, gamle kaptajn Flint (Toby Stephens) er stadigvæk med os og kommer igen i problemer, mens han spekulerer som en gal over, hvordan han skal løse hele verdenssituationen. Vi starter med anden sæson, hvor vi sluttede sidst, med skibet Walrus stødt på grund og besætningen ligger på stranden. Flint har brug for en plan og noget inspiration, og den åleglatte John Silver (Luke Arnold) kan vise sig at blive hans største hjælp og støtte i disse desperate tider. Det kan også være, at han er Flints største problem. Tilbage i pirathøjborgen, Nassau, har Eleanor Guthrie også en hovedpine at kæmpe med, men hendes problem kommer i form af en ny karakter, Ned Low (Tadgh Murphy). Det er modigt at præsentere en ny hovedskurk midt i det plot, som vi er blevet bekendt med og selvom vi allerede har så mange karakterer at jonglere med, men det bliver hurtigt tydeligt, at New Low er en skurk, som serien manglede i første sæson. Han er med til at ruske godt op i tingene og vi ved nu pludselig ikke, hvem der kommer til at overleve resten af serien.

Mens manuskriptforfatterne har funderet over, hvad der virker og ikke virker, og hvilke relationer der kan bygges mere på, har de formået at finde ind til kernen af forholdet mellem Max (Jessica Parker Kennedy) og Rackham (Toby Schmitz) og givet dem mange muligheder for at være hinandens verbale sparringspartner. I første sæson følte vi, at de to havde potentialet til at være interessante, men det var svært at finde meningen med deres eksistens i henhold til seriens plot og pirat-miljø. Det bliver rettet op på i anden sæson, og selvom deres indflydelse på historien er minimal, ved vi stadigvæk ikke helt, hvor vi har dem, og det er til deres fordel, jo længere frem serien skrider.

Serien har altid set smuk ud. Den foregår i havneområdet ved Nassau på Bahamas og er filmet i Cape Town, Sydafrika og detaljerne er fantastiske. Periodedramaer, som vi kalder dem, er blevet bedre til at få lavet realistiske kostumer og miljødesigns, og det er med til at gøre "Black Sails" mindre opsigtsvækkende, så det ikke ligner en kopi af f.eks. "Pirates of the Caribbean". Det er de små detaljer, som transporterer os til en anden tid, et andet sted, og ikke de ekstravagante tøjstile og excentriske personligheder. Det giver os en mulighed for at flygte til dette miljø og giver serien velfortjent værdi. Selvom der er mange andre periodedramaer at vælge imellem på f.eks. HBO og Netflix, så er der alligevel ikke nogen, der minder helt som "Black Sails".

Serien er produceret af Starz (og altså ikke HBO, som så mange tror), som også stod bag gladiatordramaet "Spartacus" og tidsrejsehistorien "Outlander". De er vant til at starte deres serier med et brag og kæmpe actionsekvenser. I "Black Sails’" tilfælde, på trods af de store kanoner, sværdkampene, og Michael Bays navn på plakater og DVD covers, har filmmagerne bag serien skabt en kompleks verden, hvor rigtige historiske personer som Anne Bonny og fiktive personer som Billy Bones indgår i samme virkelighed, samtidig med at de vil skabe noget for dem selv. Nu har deres hårde arbejde båret frugt. I sæson to er fundamentet allerede blevet støbt og "Black Sails" har mulighed for at begive sig ud, lige hvor den vil. Dramaet er modigere og skarpere end nogensinde, og serien er blevet så tilfredsstillende at se på, som man kunne have håbet at første sæson var.

Ekstramateriale: 4 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.

Titel: Black Sails sæson 2
Original Titel: Black Sails season 2
Premieredato: 28. januar 2016
Instruktør: Neil Marshall, Steve Boyum, Lukas Ettlin, Sam Miller, T.J, Scott, Marc Munden, Stefan Schwartz, Clark Johnson, Michael Nankin
Skuespillere: Zach McGowan, Toby Stephens, Luke Arnold, Hannah New, Jessica Parker Kennedy, Toby Schmitz, Clara Paget, Hakeem Kae-Kazim, Tom Hopper, Louise Barnes
Spilletid: 570 min.
Selskab: Fox-Paramount, Starz, 2015
Genre: Action , Adventure , Drama



banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...